TDC-opkøb sikrer den mobile førertrøje
TDC’s opkøb af konkurrerende firmaer har bidraget til, at selskabet kan kalde sig for landets mobilselskab nummer et. Det skriver Business.dk.
På et år har TDC således fået 350.000 flere mobilkunder, hvilket svarer til en stigning på 12 procent. Det betyder, at antallet af mobilkunder nu er 3,37 millioner.
I løbet af denne periode har TDC købt flere af telebranchens mindre selskaber, heriblandt Fullrate og senest mobilselskabet M1.
Selskabet har ligeledes fået flere internetkunder. Inden for det seneste år får 10 procent flere danskere internet fra TDC, hvilket bringer det samlede antal af abonnementer op på 1,5 millioner.
Læs også:
– M1 er solgt til TDC’s Telmore
– TDC køber resten af Unotel