Billeder af HTC Supersonic lækket på nettet
Disse grynede billeder skulle angiveligt afsløre, hvordan den kommende Supersonic-mobil fra HTC kommer til at se ud.
Det påstår den kilde, som har sendt billederne til AndroidMobileOS.com, i hvert fald.
Samme kilde oplyser, at AMOLED-skærmen er 4,3″ stor, og at processoren er den hurtige 1GHz Snapdragon. Derudover er informationerne sparsomme. Enheden skulle dog også have indbygget fm-radio og et fem megapixels-kamera.
Styresystemet bliver Android 2.1 med HTC’s egen Sense-brugerflade henover.
Historien melder desværre ikke noget om den forventede frigivelsesdato.