Motorola dropper Windows Mobile 6.5
Motorola vil ikke være med på bølgen af ‘Windows Phones’ med Microsofts nye mobil-styresystem, Windows Mobile 6.5. Det skriver Mobile Crunch.
I går udtalte en af Motorolas topchefer Christy Wyatt således, at selskabet vil fokuserer på to andre platforme. Det er ikke blevet uddybet, hvilke platforme der er tale om, men baseret på Motorolas tidligere udmeldinger vil den ene være Android.
Arbejdet med Windows Mobile vil dog formentlig blive genoptaget, når Windows Mobile 7 engang er klar.
På nuværende tidspunkt melder historien ikke noget om, hvorvidt Motorola-telefoner med 6.1-versionen kan opgraderes til Windows Mobile 6.5.