Ny Skype til iPhone crasher
Fra i dag kan alle iPhone-ejere downloade den længe ventede Skype-applikation i App Store. Nyheden bliver dog ikke modtaget med lutter glæde.
På diverse it- og iPhone-fora fortæller adskillige brugere, hvordan programmet lukker uventet ned. I nogle tilfælde sker det allerede ved login-skærmen, i andre tilfælde afslutter applikationen sig selv efter cirka et minut.
Problemet synes i første omgang at gælde for de brugere, der har jailbreaket deres telefon.
Skype-opkald virker kun over Wi-Fi for iPhones med software 2.x. Flere brugere, der har installeret beta-versionen af den kommende 3.0-software, har foretaget opkald via 3G-nettet.
Fortæl om dine erfaringer…
Hvordan er dine erfaringer med den nye Skype-applikation? Crasher din også? Hvordan er samtalekvaliteten? Skriv gerne en lille statusrapport i kommentarfeltet herunder….
Læs også:
Sådan bruger du Skype på en jailbroken iPhone
Efterfølgende nyt om sagen
Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. d. 30/3/2009 dykkede vi igen ned i emnet med en artikel med fokus på Nu kommer Skype til iPhone – Den videre historie om temaet finder du her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.