HTC Touch HD – del 1 (produkttest)

Prisen er lige under 5.000 kroner men er produktet pengene værd? Her bringer vi del ét i vores test af HTC Touch HD.

HTC Touch HD – del 1 (produkttest)

Lad mig slå fast med det samme. “HD” har ikke noget med HDTV at gøre. Det er blot HTC’s betegnelse for en stor mobilskærm med en ganske pæn opløsning (480 x 800 pixels), og netop skærmen er Touch HD’s vigtigste omdrejningspunkt.

Grafikken står som et glansbillede og opleves imponerende. Databehandlingen af 3D-brugerinterfacet, som er fuldt ud grafikbaseret sker hurtigt, og man oplever ikke ventetider, fordi grafikken “lige skal tegnes færdig først”. Men andre ord, smidighed er kodeordet.

Systemtasterne i bunden af forsidens Touch Flo 3D-menu, samt frontens fire berøringsfølsomme knapper (tag rør, hjem, tilbage, læg på) har alle vibrationsrespons. Jeg synes dog det er en skam, at HTC ikke giver mulighed for respons på f.eks. onscreen-tastaturet eller andre funktioner.

HTC Touch HD

Opkald

Indgående opkald besvares ved, at “slide” på skærmen i stedet for at trykke. Præcist som på iPhone. Alligevel må jeg sige, at det virker ret cool. Det er dog lidt mystisk, at opkaldet stadig skal afsluttes med et tryk og ikke slide.

Lydkvaliteten er rigtig god både for sender og modtager, og fremfor alt spiller den rigtig højt i højtaleren.

Færre fejltryk

Mange brugere opdagede med Touch Diamond, at det krævede øvelse, at scrolle i lister eller bladre i fotos. Ofte kom man til, at vælge fremfor at markere, hvilket betød kontakten eller fotoet åbnede, når det ikke var meningen.

I Touch HD er disse fejltryk minimeret. Jeg vil gå så langt og konstatere, at HD nu i scrolle/liste-sammenhæng fungerer fuldt på højde med iPhone.

Skriv beskeder på skærmen

Skærmens størrelse har naturligvis gjort det lettere, at betjene onscreeen tastaturet med fingrene. I forhold til Touch Diamond er de danske karakterer nu tilføjet, så der ikke skal rodes i undermenuer. F.eks. ligger “æ” nu under “d”-tasten, der blot holdes nede et kort stykke tid.

Touch HD har også et normalt telefontastatur på skærmen, der kan bruges, hvis der foretrækkes at skrive beskeder med T9-ordbog, som på en almindelig mobiltelefon.

Alt i alt sker beskedskrivning i både mails og sms, i forhold til HTC’s tidligere touchscreen-produkter, hurtigere og med færre fejl.

HTC Touch HD

Vejr og finans

Vejrprogrammet har nu både plads til dags- og ugeoversigt på frontskærmen, og grafikken har fået tilføjet lidt ekstra lækkerhed og animation. Jeg ved godt, det måske er lidt underligt, at gå så meget op i vejret. Men det hænger nok sammen med brugeroplevelsen; det er bare godt lavet, og noget man kan anvende i dagligdagen. F.eks. tjekker jeg altid vejret på telefonen, når jeg vågner.

En aktieapplikation, som også kendes fra iPhone, har set dagens lys – udført i samme stil som vejrdelen. Data kommer i øvrigt fra Yahoo! Finance. Også her gives en flot 3D-oplevelse af aktieudviklingen. Et klik på grafen åbner en oversigt med flere detaljer.

Internetadgang

Opera har stadig leveret browseren til HTC. Ingen problem med rigtige hjemmesider overhovedet, men når der er zommet ind og siden trækkes rundt med fingeren, halter grafikbehandlingen en lille smule.

I forhold til iPhone og Touch Diamond er hastigheden på dette nogenlunde ens. Grunden til jeg bemærker det er, at Samsung Omnia ikke har dette problem selvom browseren er den samme.

Oplevelsen af internetadgangen er dog samlet set godkendt.

Nyheder via RSS-læseren
Programmet RSS-hub er inkluderet på HTC Touch HD. Fra starten kan der vælges mellem en række danske nyhedskilder – inklusive Mobilsiden.dk.

Du kan selv bestemme, hvor tit nyhedsoversigten skal hentes, og et ikon giver besked så snart der er nyt.

Læs også:
 – HTC Touch HD – vi pakker ud
 – HTC Touch HD – del 2 (produkttest)
 – HTC Touch HD – del 3 (produkttest)

Det sidste nye

Historien tog relativt hurtigt en ny drejning. mobilsiden gik videre med historien. 21/11/2008 postede redaktionen en ny vinkel med et indlæg omkring Samsung Omnia – kæmpetest – Forstættelsen i sagen kan læses her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om iPhone..