Prischok: Happii Mobil sætter prisen op

Da Happii Mobil i januar lancerede mobiltelefoni til 10 øre pr. minut, vakte det stor opmærksomhed i branchen. Nu er festen slut, og priserne stiger.

Prischok: Happii Mobil sætter prisen op

Kunderne hos Happii Mobil er knap så “happy” længere, prisen på abonnementet Happii Maxi sættes nemlig op. Selvom teleselskabet overfor kunderne forklarer, at ændringerne sker for at undgå misbrug, kommer man ikke udenom, at der er tale om en prisstigning.

Happii Maxi har indtil nu været enkelt og overskueligt; 99 kroner om måneden i abonnement og 10 øre pr. minut. De nye priser er 10 øre pr. minut for de første 300 minutter om måneden – derefter 89 øre. Abonnementet fastholdes på 99 kroner. Dermed bliver det langt vanskeligere for kunderne, at regne ud, om Happii er en god forretning for dem.

Ændringen betyder, at tales der f.eks. 480 minutter på en måned bliver prisen 289,2 kroner inklusive abonnementet. Altså en reel minutpris på godt 60 øre, mod tidligere cirka 30 øre, når det hele regnes med. Til sammenligning koster 480 minutter med Happii Basiic eller Bibob 288 kroner.

Frisms pakken sættes desuden op fra 59 til 79 kroner.

I en mail til kunderne forklarer Happii Mobil, at deres Maxi-løsning mod abonnementsvilkårene har været misbrugt af erhvervskunder, der typisk taler langt mere end privatkunderne. Derfor ødelægger det teleselskabets forretningsmodel.

Som et lille plaster på såret, sættes SMS-prisen på Happii Basis ned fra ti til otte øre.

Abonnementerne er stadig sekundtakserede.

Debat…

Brugerne på Mobildebat er oprørte over Happii Mobils prisstigninger. Klik her og læs mere…