Næsten officielt: Android i oktober
Rygtebørsen har været i top gear på det seneste, og nu er det så godt som sikkert. HTC har fået godkendt deres Android-baserede smartphone Dream af FCC, hvilket betyder, at den er klar til det amerikanske marked.
Og Europa kan risikere, at skulle gå hen og væbne sig med tålmodighed. T-Mobile vil nemlig eksklusivt få retten til Dream – i hvert fald i 2008, og den vil udelukkende blive solgt i USA.
Det forventes at T-Mobile vil annoncere Dream i september, og sætte den i butikkerne i oktober. Om den når til Europa inden jul, er altså stadig usikkert.