Nokia: Udbredelse af mobil-tv har ikke succes
Nokia har netop erkendt, at deres anstrengelser for at promovere sendinger af mobil-tv, ikke har opnået den succes, de havde håbet. Udrulningen af sendenet går langsommere end forventet for få år siden.
Mobilproducenten har i en årrække slået til lyd for tv på mobilen, og været en af hovedkræfterne i, at DVB-H via EU er blevet Europæisk standard til mobil-tv sendinger.
Generelt ser de fleste stadig TV på mobilen via datanettet 3G eller Turbo 3G, men billedkvaliteten og antallet af samtidige brugere er begrænset – netop derfor er rigtig mobil-tv, udsendt efter samme principper, som almindeligt TV interessant, da der her kan være et ubegrænset antal brugere, desuden er kvaliteten i top.
I Danmark forventer Boxer, at være klar med rigtig mobil-tv i november 2010.