3 og Skype samarbejder om ny mobil
Skype og 3 arbejder sammen med en mobilfabrikant om at lave en mobiltelefon, der skal få flere til at bruge internettelefoni.
Ebay, der i 2005 købte Skype, har ikke opnået de forventede resultater, hvorfor de nu har opsøgt samarbejde, der skal øge interessen for internettelefoni.
Ifølge den engelske avis The Guardian, kommer mobilen på markedet senere på året, til en pris på omkring 1000 danske kroner. Telefonen skal kunne give brugerne mulighed for at logge ind på deres Skype-konto og derved ringe gratis.
På verdensplan har Skype cirka 60 millioner brugere, der primært logger på fra PC’eren for at ringe gratis med Skype. Men skype har mødt en del modstand fra mobilbranchen. Nogle mobiloperatører har forsøgt at spærre for adgang til Skype via deres internetforbindelse, da de er bange for, at Skype vil skære i deres indtjening. Andre frygter, at Skype vil få netværket til at bryde sammen, hvis brugerne logger ind og anvender internettelefonien.
Mens det er nemt at logge på og anvende Skype via en computer og et headset, er det lidt sværere at anvende Skype fra mobilen. Derfor håber Skype, at de med den nye mobiltelefon, vil få flere til at anvende det mobile bredbånd til internettelefoni.
Tjek teleselskabernes priser & find Danmarks billigste mobilabonnement