En nær lancering af PS5 betyder sløvt salg af PS4
Vi nærmer os en lancering af Sonys næste spillekonsol, PlayStation 5, der skal konkurrere direkte med Microsofts Xbox Series X. Det forventes at Sony vil vise PlayStation 5 frem i starten af denne måned ved et event i New York, men konsollen vil først være at finde i butikkerne om 9 til 10 måneder. Alligevel ser det ud til at forventninger til den kommende konsol er store, da salget af PlayStation 4-konsollen er faldet ganske meget.
Omkring jul er det tidspunkt på året, hvor der bliver langet flest spillekonsoller over disken, og i forhold til sidste år blev der solgt 25 procent færre PlayStation 4. Det er det laveste antal PS4-konsoller solgt i dette kvartal siden lanceringen tilbage i 2013.
Læs også: Playstation 5: Lanceringsdato, pris og salgstart afsløret
Der er stadig masser af gode ting at se frem til i PlayStation 4, blandt andet spiltitlerne The Last of Us Part II and Ghost of Tsushima.
Sony har startet PlayStation 5-hypen
Det faldende salg kommer nok ikke som en overraskelse for Sony, der længe har haft gang i hype-maskinen for PlayStation 5. Allerede sidste år var producenten ude med flere nyheder om hardwareen og spillene til konsollen, der blandt andet vil byde på SSD-harddisk, GPU med Ray-Tracing, afvikling af spil 4K ved op til 120 Hz samt en spritny DualShock 5-controller med en ny type feedback.
Mon ikke også den nye controller får indbyggede bagknapper, der ikke skal tilkøbes som ekstraudstyr. Seneste rygter fortækker at sidste udgave af det såkaldte dev-kit allerede er landet hos udviklere, så vi kan ikke være langt fra en lancering.
Læs også: PlayStation 5: Disse spil kommer til Sonys næste konsol
Kampen mellem PlayStation 5 og Xbox Series X
Der er lagt op til kamp mellem de to kommende spillekonsoller, der begge ser ud til at blive utroligt kapable. De skulle blive udstyret med sammenlignelige processorer, men Xbox Series X med en anelse stærkere grafikprocessor. Til gengæld får PlayStation 5 både hurtigere harddisk og RAM. Sammenlagt skulle PlayStation 5 blive den hurtigere af de to konsoller. Dog er det kun rygter, så tag det med et gran salt. Forhåbentlig ved vi snart meget mere om spillekonsollen fra Sony.
Læs også: Test: 3 gode PlayStation 4-controllere
Det næste i sagen
Sagen slutter ikke her. Redaktionen har bragt den videre. Daniel Søgaard Hald har holdt fast i temaet. 28/1/2020 postede redaktionen en ny vinkel med artiklen om Forvent ikke store grafiske revolutioner med PS5 og Xbox Series X – Du finder den her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..