Mobilsidens læsere: iPhone SE 2020 er ikke noget for os

Apples nye iPhone SE 2020 har fået megen omtale verden rundt for dens value for money, men den er ikke noget for Mobilsidens læsere.

Mobilsidens læsere: iPhone SE 2020 er ikke noget for os

Med Apples mobiltelefoner bruger man sjælendt ord som value for money eller budgetvenlig, men med den nye iPhone SE 2020 har Apple pludselig vendt op og ned på det hele.

Android-mobiler bliver dyrere og nu bliver iPhones pludselig billigere. Jeg er forvirret – er i også? iPhone SE er Apples efterfølger til den utroligt populære kompakte iPhone fra 2016, og holder utroligt nok fast i den samme pris på 3.699 kroner. Design og mål kommer fra velkendte iPhone 8, men indeni har den fået Apples lynhurtige A13-chip, som også findes i deres topmodel.

Læs også: Ny kompakt iPhone SE: lagerplads, salgsstart og pris

Her er altså tale om en relativt kompakt mobil, med lynhurtig ydelse, godt kamera, lynopladning og trådløs opladning, Apples velkendte brugerflade, en hjem-knap og fingeraftrykslæser med en sædvanlig lang levetid. Det er svært ikke at se den nye iPhone SE som en rigtig god deal, hvis du spørger os.

Men Mobilsidens læsere er alligevel ikke helt opsatte på at købe den nye iPhone, som koster 2.600 kroner end Apples forhenværende billigste model. I læserafstemningen har 1500 svaret, hvor 61 procent af disse ikke er interesseret i en iPhone SE 2020. Kun 23 procent har tænkt sig at købe den, mens 14 procent venter på at se anmeldelserne den.

Læs også: iPhone SE 2020 eller iPhone 11 – her er det bedste køb

Grunde til ikke at købei iPhone SE er mange:

“Nope, venter på en 12er.”, skriver Flemming.

“Jeg er ikke lige på jagt efter en iPhone. Men umiddelbart virker det som om den prismæssigt kunne give mening, modsat mange andre produkter fra firmaet.”, skriver Peter.

“Den er helt sikkert hurtig og god men 4,7 tommer hører sgu fortiden til ..har selv Iphone 11”, skriver Frank.

“Nope. Prisen er fin men designet er hæsligt og batteriet er tiny”, skriver Bjornebanden.

“Syns dens spec’s og pris dækker behovet hos rigtig mange iOS’er. Jeg tror der er fut i fejemøjet. Min kone vil gerne, men hun har helbredsproblemer med sine fingeraftryk (har en 6’er og elsker størrelsen), og havde håbet den fik ansigtsgenkendelse. Så desværre. Til mit eget behov er skærmen for lille.”, skriver KlogeKarl

Læs også: Guide: iPhone SE 2020 eller disse 5 gode Android-mobiler

Lander i butikkerne på fredag

Godt nok er Mobilsidens læsere ikke på jagt efter en iPhone SE, men spørgsmålet er om andre danskere er det. Man kan allerede nu forudbestille den, og den lander i butikkerne på fredag. Herefter må vi se om den bliver revet væk eller om resten af Danmark har det som Mobilsidens læsere. Til dem der venter på test af iPhone SE, så har vi sådan en klar inden længe.

Se også: Sammenlign priser på den nye iPhone SE 2020

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Opdateringer af emnet

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade sagen ligge. 17/4/2020 gik redaktionen videre og fulgte op med artiklen Afstemning: Skal du have den nye iPhone SE 2020? – Artiklen kan du læse her. Se også seneste nyt om temaet her.