Salget af elbiler steg 72% i Europa i 1. kvartal 2020

Der er generelt blevet solgt færre biler i Europa i første kvartal af 2020, men salget af elbiler og plug-in hybrid biler er steget med 72 procent. Tesla, BMW og Volkswagen er i front.

Salget af elbiler steg 72% i Europa i 1. kvartal 2020

Der blev leveret omkring 3 millioner biler i første kvartal af 2020, hvilket er hele 1 million mindre sammenlignet med samme periode i 2019. Det styrtdykkende salg af bilerne skyldes selvfølgelig COVID-19-pandemien, som først stoppede for produktionen af vigtige komponenter og senere helt stoppede produktionen. Forhandlere og udstillinger lukkede og det samme gjorde brugen af bilerne og ønsket om en ny. Men på trods af en faldende samlet salg af biler, så steg salget af elbiler og hybridbiler i perioden.

Læs også: Nyheder om elbiler

I Europa bestod elbiler og plug-in hybridbiler for 7 procent af det samlede bilsalg, svarende til 218.000 biler. I forhold til samme periode sidste år, så ses her i stigning på hele 72 procent. Faktisk var efterspørgslen i perioden større end hvad producenterne og forhandlerne kunne levere, hvorfor nogle blev nødt til at udskyde lanceringer og beholdte ældre elbiler på markedet.

Herunder kan man tydeligt se det øgede salg af el- og hybridbiler.

Salget af elbiler steg med 72 procent
Salget af el- og hybridbiler steg med 72 procent i første kvartal af 2020.

I forhold til samme periode sidste år, og selv forrige kvartal, ses en stor stigning el- og hybridbilernes markedsandel. En del af dette skyldes det større udvalg, hvor der nu findes 75 forskellige ebiler og plug-in hybridbiler på det europæiske marked. Syv procent er stadig en meget lille andel af det samlede salg, men allerede i år, og specielt næste år, forventes mange flere modeller at blive lanceret, hvilket vil sætte endnu mere gang i salget. Mobilsiden.dk kommer snart med en oversigt over de mest ventede elbiler.

Læs også: Se en Tesla blive holdbarhedstestet i kolde Alaska

Tesla Model 3 i front

Top fem af de mest solgte biler i kategorien kommer fra Tesla, BMW, Volkswagen, Renault og Peugeot. Hos Tesla er bestselleren Model 3, med over 20.000 solgte i første kvartal. Men også Renault Zoe, Peugoet e-208 og e-Golf har gjort det godt. Specielt de elektriske mini-biler, fra for eksempel Skoda, Seat og Volkswagen, ser ud til at blive meget populære og vil i høj grad forøge elbilernes andel af det samlede bilmarked.

Mest solgte elbiler i Europa
Mest solgte elbiler i Europa. Kilde: Canalys

Læs også: Kia elbil med superbils-præstationer og 800-volt opladning

 

Det videre forløb i sagen

Her finder du efterfølgende nyt og link til de seneste nyheder om temaet. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. Efterfølgende d. 22/5/2018 bragte vi artiklen Russisk firma lancerer iPhone X med solcellepanel – Den videre beretning kan læses her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.