PlayStation 5 får snart variabel opdateringsfrekvens (VRR)
Microsofts Xbox Series X, Series S og One X er allerede udstyret med “variale refresh rate” eller variabel opdateringsfrekvens – også forkortet VRR, men PlayStation 5 understøtter det ikke endnu. I en FAQ skriver Sony, at PlayStation 5 inden længe får variabel opdateringsfrekvens gennem en softwareopdatering.
PlayStation 5 understøtter som standard HDMI 2.1, og kommer faktisk med et kabel af denne slags i æsken. Derfor kan det undre, at konsollen ikke allerede understøtter VRR. Heldigvis er Sony på sagen.
Det er gode nyheder, for selvom PSs5 byder på en enormt kraftig hardware, så vil der til tider opleves dyk i fps. Har man indstillet konsollen til at afvikle i 60 Hz med Ray Tracing eller 120 Hz i performance mode, så kan man ikke være sikker på at disse fps bliver opretholdt. Og her kommer VRR ind i billedet.
Læs også: PlayStation 5 i digital eller standard – det bedste køb?
Det bliver mere flydende
PC gamere kender allerede alt til variabel opdateringsfrekvens, men det er altså ganske nyt for konsolspillere. Variabel opdateringsfrekvens betyder, at skærmopdateringsfrekvensen bliver tilpasset konsollens fps i de enkelte spil. Og det betyder, i sidste ende en mere flydende oplevelse, hvor man ikke på samme måde fornemmer dyk i frames per second.
For at udnytte VRR er der dog nogle krav. For at udnytte variabel opdateringsfrekvens skal man nemlig benytte HDMI 2.1, hvilket ikke voldsomt mange TV endnu understøtter. Mange vælger også at tilslutte PS5 til en PC-gamingskærm og her er udvalget af skærme med HDMI 2.1 større.
Læs også: PlayStation 5 og Xbox Series X: Derfor skal dit TV have HDMI 2.1
Mere til stoffet
Redaktionen har fulgt sagen og her er den seneste opdatering. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. 23/11/2020 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en artikel med temaet PlayStation 5 og Xbox Series X: Derfor skal dit TV have HDMI 2.1 – Den videre historie kan du læse her. Se også de seneste nyheder om emnet her.