Ratchet & Clank: Rift Apart ude i dag – 10 ting du ikke vidste
Endnu et eksklusivt spil lander i dag til Sony nye spillekonsol, PlayStation 5. Ratchet & Clank har været en del af PlayStation i næsten 20 år, og i dag udkommer det flotteste, vildeste og mest imponerende spil i serien nogensinde. Der lagt i kakkelovnen til et uforglemmeligt rumeventyr i Ratchet & Clank: Rift Apart.
Jo, den er god nok: Ratchet & Clank: Rift Apart kommer kun til den nye PS5. Der er sikkert mange derude, som gerne vil have både spillet og den nye konsol, men PS5 er stadig en mangelvare. Men for heldige, som har fået fingrene i PlayStation 5, så er Ratchet & Clank: Rift Apart ude nu. Bag Rift Apart står det amerikanske spilstudie Insomniac Games, der også står bag den anmelderroste spilserie Marvel’s Spider-Man. De har derfor også stået for et andet fremragende eksklusivt spil til PS5, nemlig Spider-Man Miles Morales.
Ratchet & Clank: Rift Apart foregår i en intergalaktisk verden, hvor den flittige duo, Ratchet og Clank, straks bliver kastet ud i en jagt på skurken Dr. Nefarious. Jagten på den onde kejser tager spillerne med på tværs af dimensioner og planeter med hver sit grafiske univers, der foregår i højt tempo med alt, vilde våben og med alt, hvad PlayStation 5-konsollen kan byde på.
Læs også: De 10 mest ventede spil til PlayStation 5 i 2021
10 ting du ikke vidste om Ratchet & Clank-serien
-
Ratchet & Clank-serien har været tilgængelig til PlayStation siden 2002, og er med sine 19 år på bagen et af PlayStations ældste spilserier.
-
I løbet af de 19 år er der blevet udgivet 16 spil i serien.
-
Ratchet & Clank: Rift Apart tilbydes på 15 forskellige sprog – inklusive dansk, finsk, svensk og norsk.
-
I 2020 købte Sony officielt Insomniac Games for 229 millioner dollars.
-
Insomniac Games har udviklet deres helt eget Lombax-alfabet baseret på Lombax’ sprog, som er den art, Ratchet og Rivet tilhører
-
Ratchet & Clank: Rift Apart tilbyder 79 tilgængeligheds-muligheder, der gør det muligt for personer med handicap (fx med nedsat syn) at tilpasse spillet, så de får den bedst mulige spiloplevelse.
-
Spillets soundtrack er komponeret af den prisbelønnede musiker Mark Mothersbaugh fra bandet DEVO, som var nomineret til en Rock & Roll Hall of Fame i år. Han står også bag musikken til en række andre spil og film herunder de første tre Crash Bandicoot-spil, The Sims, Thor: Ragnarok, Netflix’ Tiger King og den nye animerede film The Mitchells vs. The Machines.
-
Ratchet & Clank gør fuldt brug af PlayStation 5’s SSD, hvilket betyder, at loading er ikke-eksisterende. Når man skifter mellem spillets dimensioner sker det hele på få sekunder.
-
Ratchet & Clank: Rift Apart markerer den første gang i serien, hvor spillere kan spille som den kvindelige hovedperson Rivet.
-
Spillet udnytter PlayStation 5 DualSense-controllerens haptiske feedback og selvjusterende udløsere til fulde, hvilket betyder, at spillere kan føle spillet gennem deres hænder. Det kan fx være når våben lades, sand under fødderne, eksplosioner og meget mere. Spillet tilbyder 3D lyd gennem PlayStations Tempest 3D Audio Engine.
Læs også: Bedste bredbånd til spil, film og tv
Pris og udgaver af Ratchet & Clank: Rift Apart
Ratchet & Clank: Rift Apart kommer i både en digital og en disc-version til PlayStation 5. Den digitale udgave koster 594 kroner på PlayStation Store, og der er også en Digital Deluxe Edition til 669 kroner. I en disc-udgave koster Ratchet & Clank: Rift Apart kun 449 kroner lige nu.
Læs også: PlayStation 5 i digital eller standard – det bedste køb?
Flere nyheder om temaet
Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald har holdt fast i temaet. 31/5/2021 samlede vi op på historien og publicerede en artikel omkring emnet Snart understøtter Android-telefoner PS5-controlleren fuldt ud – Artiklen kan du læse her her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.