OnePlus Buds Z2 – premiumheadset til budgetpris
OnePlus Buds Z2 er selskabets nyeste par helt trådløse øretelefoner, som selskabet grundlægger Pete Lau selv kalder for en vigtig milepæl for dem.
Han hæfter sig ved, at headsettet leverer ”enestående aktiv støjreduktionsteknologi, en kvalitetslydoplevelse og enestående batterilevetid til en pris, der er mere tilgængelig end nogensinde før”. Det skal han jo sige, men der kan være noget om snakken.
Buds Z2 har prof-lyd
Rent teknisk har Buds Z2 40 dB aktiv støjreduktion, 11 mm dynamiske drivere og en trio af mikrofoner på hver øresnegl. Det er samme 11 mm dynamiske drivere som selskabets flagskib i kategorien OnePlus Buds Pro også har. Til samtaler skulle lyden også være god.
Headsettet har i hvert fald tre såkaldte MEMS-mikrofoner – feedback-, feedforward- og beamforming-mikrofoner – der arbejder sammen for at sikre, at ens stemme høres højt og tydeligt, også selvom der er larm omkring en. Headsettet understøtter Bluetooth 5.2, der leverer en latenstid på kun 94 ms med Pro Gaming-tilstand aktiveret og leveres med tre lydtilstande: Cinematisk film, medrivende musik og mobilspil.
Endelig er Transparency Mode også tilgængelig på OnePlus Buds Z2, når brugerne ønsker at lytte til musik eller podcasts og samtidig kunne høre lyde fra omgivelserne.
Det er muligt at have headsettet koblet op til to enheder på samme tid, som man så let kan skifte mellem. Det dyrere Buds Pro har faktisk ikke den mulighed.
Lang batterittid
Headsettet har op til 38 timers batterilevetid uden brug af aktiv støjreduktion og understøttelse af Flash Charge, der giver 5 timers lyttetid på kun 10 minutters opladning.
Med ANC aktiveret får man cirka 27 timers batteritid. Det er naturligvis inklusive de opladninger, man kan få med æsken, når man er på farten og uden at man lader æsken op undervejs.
Selve headsettet holder syv og fem timer batteritid med henholdsvis ANC slået fra og til.
Buds Z2 afviser vand og sved
OnePlus Buds Z2 fås i farverne Pearl White og Obsidian Black og har et CD-mønsterdesign, en lettere konstruktion og en stilk, der er 15 procent kortere end den oprindelige OnePlus Buds Z.
Selve ørepropperne har IP55-klassificerede indvendige dele og en nano-belægning, der giver modstandsdygtighed over for vand og sved. Det kan altså klare en løbetur i det fri, selvom det regner eller en træingstur indendørs, selvom du sveder som et svin. Etuiet har også en IPX4-klassificering, der beskytter det mod vandstænk.
Buds Z2 understøtter Google Fast Pair til lynhurtig parring med mobilen og det understøtter også “Find My Buds”, som gør det muligt for brugerne hurtigt at finde øretelefonerne igen, hvis de er blevet væk.
Se også: De bedste helt trådløse headset
Få særlige funktioner på andre telefoner
Brugere uden en OnePlus-telefon kan downloade HeyMelody-appen for at få adgang til en række tilpasningsfunktioner og indstillinger, for eksempel muligheden for at vælge, hvad et tredobbelt tryk på Buds Z2 gør.
HeyMelody-appen kan også bruges til at skifte mellem Buds Z2’s to justerbare støjreducerende tilstande, til at udføre en tilpasningstest for at sikre, at Buds Z2 bæres korrekt, og til at bruge Buds Z2’s Find My Buds-funktion.
Alle de ovennævnte funktioner er tilgængelige uden HeyMelody-appen, når OnePlus Buds Z2 er parret med en OnePlus-smartphone.
Se også: Priser på headset
Priser og tilgængelighed
OnePlus Buds Z2 får en dansk pris på 849 kroner og den hvide version kan købes fra den 20. december. Den sorte version bliver sat til salg i januar.
Se også: Nyheder om headset
Videre om emnet
Siden redaktionen publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 13/12/2021 fulgte vi op med en artikel der belyste emnet Apples AR-headset vejer kun 300 gram og har håndtracking – Følg den videre histore her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Headset..