Chromecast med Google TV til Danmark – se dansk pris

Chromecast med Google TV får nu officiel dansk understøttelse og kommer til Danmark. Se prisen på Chromecast med Google TV og funktioner.

Chromecast med Google TV til Danmark – se dansk pris

Google er i dag klar med officiel dansk understøttelse af Chromecast med Google TV, som samtidig får en vejledende dansk pris. Se i denne artikel hvad Chromecast med Google TV koster, hvornår den kommer i butikkerne og hvilke funktioner den smarte medieafspiller har.

Tilbage i 2020 kunne Google løftede sløret for en helt ny Chromecast, der mest af alt var en direkte konkurrent til Apple TV. Dengang kom Chromecast’en med Google TV og en fjernbetjening desværre ikke til Danmark (officielt i hvert fald), men det gør den nu. Læs mere om den ret så geniale Chromecast herunder.

Læs også: Google Chromecast med Google TV er nu officiel

Hvad er Chromecast med Google TV?

Chromecast med Google TV er en lille medieafspiller, der leveres med en fjernbetjening og direkte adgang til en masse streamingtjenester, Googles digitale assistent samt den brugervenlig Google TV software.

Med Chromecast med Google TV får man nemt adgang til indhold fra et stort udvalg af streamingtjenester såsom YouTube, Netflix, Disney+, Viaplay, HBO Max, YouSee og DRTV. Brugerfladen viser populært indhold fra de platforme, der abonneres på, og så kan man selv tilføje én eller flere af de cirka 6.500 tilgængelige apps. Enheden har for første gang en medfølgende fjernbetjening, som gør det enkelt at klikke sig vej gennem menuer.

Chromecast med Google TV har et kompakt og spinkelt design, hvor selve enheden tilsluttes med HDMI-stik. Den kan streame indhold med en opløsning på op til 4K HDR med 60 frames i sekundet og understøtter også Dolby Vision og Dolby Atmos.

Kommer præinstalleret med apps

Chromecast med Google TV kommer med følgende apps præinstalleret: YouTube, Netflix, Disney+, Viaplay, DRTV, YouSee, Prime Video, HBO Max, Apple TV og Discovery+.

Se også: De bedste medieafspillere til prisen

Pris på Chromecast med Google TV

Google Chromecast med Google TV har fået en dansk vejledende pris på 529 kroner. Det bliver tilgængelig for forudbestilling i Google Store fra i dag og lander i fysiske butikker den 21. juni. I Danmark vil medieafspilleren blive tilgængelig i farven snow (hvid), men findes også i sunrise og sky.

Chromecast med Google TV versus almindelig Chromecast

Hvad er forskellen på den almindelige Chromecast og den “nye” Chromecast med Google TV? Herunder kan du se en direkte sammenligning mellem de to:

Chromecast med Google TV
Sammenligning mellem Chromecast og Chromecast med Google TV.