Samsung Galaxy Z Fold4 vil kun veje 254 gram
Æraen med foldbare smartphones er godt på vej ind i sit fjerde år, og en af de største ulemper for versionerne med et lodret hængsel er størrelsen på hele enheden. Dette kommer sandsynligvis til at ændre sig til sommer, da Samsung forventes at annoncere Galaxy Z Fold4, der kun vejer 254 gram.
Letteste Fold-telefon nogensinde
Oplysningerne kommer fra Ice Universe, der er en kendt leakster med detaljerede oplysninger om Samsungs økosystem. Han hævder, at de tidligere rygter om vægten på 258 gram og 260 gram ikke er korrekte, og at den kommende Fold vil være den letteste nogensinde, ca. 5 procent lettere end Z Fold 3.
Den letteste foldbare af denne formfaktor er i øjeblikket Mate Xs 2 – den vejer 255 gram, hvilket teknisk set er mere end den kommende Galaxy Z Fold4. Flip3 er dog lettere med kun 184 gram, men den har så til gengæld også noget mindre skærmen og svagere batteri.
Se også: Priser på foldbare telefoner
Kun 14 gram tungere end iPhone 13 Pro
Til sammenligning vejer Samsung Galaxy S22 Ultra 228 gram og iPhone 13 Pro 240 gram. Vi nærmer os altså det punkt, hvor en stor foldbar telefon ikke nødvendigvis er tungere end almindelige telefoner.
Se også: Test af foldbare telefoner