OnePlus puster selv til rygterne om en 5T telefon

Med et billede på Facebook puster OnePlus selv til rygterne og en snarlig lancering af en OnePlus 5T

OnePlus puster selv til rygterne om en 5T telefon

På et opslag på Facebook, teaser OnePlus nu selv til de verserende rygter, om at vi snart ser en OnePlus 5T.

Med 5 kopper, som har te-breve i sig, kan det i hvert fald godt tolkes som om, at 5T ikke bare er løse rygter og gætterier.

Læs også vores test af OnePlus 5

OnePlus 5T
Ifølge rygterne bliver OnePlus 5T lanceret den 16. November. Foto: Androidauthority.com

Rygter går på, at OnePlus har opgraderet skærmstørrelse fra 5,5” til 6”, mens opløsningen fortsat er Full HD. Da skærmen nu næsten går fra top til bund, er den blevet noget mere aflang, præcis som det ses med andre topmodeller såsom Samsung Galaxy Note 8, Huawei Mate 10 Pro, LG V30 og Apple iPhone X. Skærmen i OnePlus 5T har med andre ord et 18:9-format, og det giver 2.160 pixels i højden og de sædvanlige 1.080 pixels i bredden.

Batteriet bliver på 3.450 mAh og dermed 50 mAh større, mens opløsningen på begge sensorer opgraderes fra 16 til 20 megapixel. Blænden ændres dertil fra f/1.7 til f/1.6 i den primære sensor, hvilket bør give et lidt større lysindtag i mørke omgivelser. Telefonen leveres desuden med Android 8.0 Oreo.
Af hardware vil OnePlus 5T byde på samme Snapdragon 835-processor med enten 6 GB RAM og 64 GB lagerplads eller 8 GB RAM og 128 GB lagerplads som i OnePlus 5. 

Afsløringen af OnePlus 5T finder efter alt at dømme sted den 16. november. Det er i hvert fald den dato, som er at finde på materiale fra handelsgiganten Amazon.

Fortællingen fortsætter

Historien tog relativt hurtigt en ny drejning. mobilsiden kunne ikke lade være. 30/10/2017 havde vi dette at sige med nyheden evleaks deler knivskarpt billede af OnePlus 5T – Læs den her. Seneste højaktuelle stof om “Oneplus” finder du i denne spalte..