Apple AirPods Pro 2: Specifikationer og pris
Apple startede en helt ny trend med lanceringen af de første AirPods tilbage i september 2017. Siden da kom et sæt opgraderede AirPods Pro i 2019, og nu er turen kommet til en efterfølger til sidstnævnte: AirPods Pro 2.
Se også: Test af hovedtelefoner
Hvilke specifikationer får AirPods Pro 2?
Kraften fra den nye H2-chip er indbygget i det kompakte design, der giver bedre akustisk oplevelse og reducerer op til dobbelt så meget støj som den forrige generation af AirPods Pro.
Den nye lyddriver med lav forvrængning og den specialudviklede forstærker giver AirPods Pro en mere fyldig bas og klar lyd på tværs af flere forskellige frekvenser.
Transparent lyd gør det muligt for lytterne at høre og være opmærksomme på verden omkring dem. Nu tager Adaptiv transparent lyd denne funktion et skridt videre. Den effektive H2-chip baner vejen for behandling på enheden, hvilket reducerer høj omgivende støj såsom forbikørende udrykningskøretøjer, byggearbejde eller højttalere ved en koncert, så brugerne får en mere behagelig lytteoplevelse i det daglige.
Tilpasset rumlig lyd
Med Tilpasset rumlig lyd får brugere opfatter lyd på forskellig vis, alt afhængig af størrelsen og formen på deres hoved og ører. Ved hjælp af TrueDepth-kameraet på iPhone kan brugerne lave en personlig profil for Rumlig lyd.
Brugerne kan benytte Tilpasset rumlig lyd til musik, film og serier samt dynamisk registrering af hovedbevægelser på tværs af iPhone, iPad, Mac og Apple TV.
Se også: De bedste true wireless headset
Touch-betjening på AirPods Pro
Fremover kan brugerne styre medieafspilning og justere lydstyrken uden at skulle bruge en anden enhed. Med touch-betjening på AirPods Pro kan brugerne swipe op eller ned på staven for hurtigt at justere lydstyrken.
Tryk på staven for at skifte musik, besvare opkald m.m., eller sig “Hej Siri” for at foretage anmodninger uden hænder. Den forbedrede indbyggede sensor, der registrerer kontakt med hud, kan mere præcist sætte afspilningen på pause og genoptage den.
Bedre batteritid
AirPods Pro har halvanden times afspilningstid mere end den første generation. Det betyder, at brugerne får op til seks timer med Aktiv støjreduktion.
Etuiet kan anvendes til yderligere fire opladninger, hvilket giver op til 30 timers samlet afspilningstid med Aktiv støjreduktion. Det er seks timer mere end den forrige generation.
Priser og tilgængelighed
AirPods Pro (2. generation) kan forudbestilles til 2.299 kroner fra fredag den 9. september, og de kan købes i butikkerne fra fredag den 23. september.
Specifikationer på Apple AirPods Pro 2. generation
- Dimensioner (øretelefoner): 30,9 (højde), 21,8 (bredde) og 24,0 (dybde) mm
- Dimensioner (etui): 60,6 x 45,2 x 21,7 mm
- Vægt (øretelefoner): 5,3 gram
- Vægt (etui): 50,8 gram
- Batteri: Op til 6 timers afspilning på en opladning (op til 5,5 timer med Rumlig lyd og Registrering af hovedbevægelser slået til). Op til 4,5 timers taletid på en opladning.
- Sensorer: To stråledannende mikrofoner, indadrettet mikrofon, hudsensor, bevægelsesaccelerometer, stemmeaccelerometer og touch-betjening
- Lydteknologi: Specialfremstillet Apple-driver med stort udsving, specialfremstillet forstærker med stort dynamisk område, aktiv støjreduktion, adaptiv transparent lyd, ventilsystem til trykudligning, tilpasset rumlig lyd med dynamisk registrering af hovedbevægelser og adaptiv EQ
- Forbindelsesmuligheder: Bluetooth 5.3
- Sved- og vandafvisning: Sved- og vandafvisende (IPX4)
- Systemkrav: iPhone- og iPod touch-modeller med den nyeste version af iOS, iPad-modeller med den nyeste version af iPadOS, Apple Watch-modeller med den nyeste version af watchOS, Mac-modeller med den nyeste version af macOS og Apple TV-modeller med den nyeste version af tvOS
- Kompatibilitet: iPhone 6s/6s Plus eller nyere, iPod touch (7. generation), årgang 2012-Mac-computere eller nyere, iPad (5. generation) eller nyere, Apple Watch Series 1 eller nyere og Apple TV 4K og Apple TV HD.