Apple samler nyt team til kommende elbil

Drømmen om en elbil fra Apple er langt fra død. Seneste rygter fortæller, at Apple vil sammensætte et helt nyt hold af eksperter til Project Titan.

Apple samler nyt team til kommende elbil

De har været der længe og der har været mange af dem: Rygter om, at Apple arbejder på en elbil med avanceret selvkørende teknologi. Rygter, der aldrig er blevet be- eller afkræftet af producenten. Tilbage i 2014 var planen ”blot” at designe en enkel bybil, men nu går planerne, eller rygterne om du vil, at bilen skal være helt selvkørende.

Apple startede angiveligt Projekt Titan for 8 år siden, og den dag i dag arbejdes der stadig på det. Lige nu handler det mest om, at få samlet seriøst team med rigelig erfaring til, at projektet kan føres ud i livet.

Der har været historier om utallige eksperter fra store bilmærker, som Apple skulle have hyret til bilprojektet. Som projektleder og ansvarlig for projektet er det Apples vicepræsident Bob Mansfield.

Læs også: Projektteamet for Apple Car er midlertidigt blevet opløst

De mange bump på vejen

Arbejdet med den nye Apple-bil startede i Californien og har fra start og frem til nu, været udsat for mange ændringer. Ansatte har skiftet job, firmaet er gået fra at ville producere en simpel lille bybil til en ”state of the art” fuld selvkørende bil til en udskiftning af ledelsen. 

Søgte partnerskab hos bilproducenter

I dag arbejdes der på at samle en ny gruppe, der skal arbejde videre med projektet, som under Covid-19, har ligget mere eller mindre stille. Selvom det ikke er offentliggjort at Apple arbejder med at udvikle en bil, er der flere ting der tyder på det. Apple har blandt andet haft seriøse følere ude hos bilproducenter som Kia, Hyundai og Nissan og forhørt sig, om de var interesserede i et partnerskab. Hyundai har tidligere bekræftet, at forhandlinger med Apple er stoppet.

Apple Car kommer tidligst i 2025

Rygterne, blandt andet et tidligere tweet fra den kendte analytiker Ming-Chi Kuo, påstod, at Apple elbilen ville komme på markedet i 2023, men det anses i dag for at være umuligt. På grund af Covid-19 er der gået to års forskning tabt, som skal indhentes. Derfor anses det i dag, at Apple-bilen tidligst kan blive en realitet i 2025 -og selv det anses for meget ambitiøst.

Men uanset hvornår Apples nye bil ser lyset, er det sikkert, at der er mange potentielle købere til bilen.

Se også: Nyheder om elbiler