EU-myndigheder satser på egen satellitsystem
En ambition om at skabe EU’s eget satellitkommunikationssystem er kommet et skridt videre. Det sker efter, at EU Parlamentet og Europarådet gav det økonomisk omfangsrige projekt en foreløbig godkendelse.
De to myndigheder har indgået en foreløbig aftale om lovgivningen om EU Kommissionens planer om at lancere et eget satellitkommunikationssystem.
Se også: Priser på mobilt bredbånd
EU’s satellittjeneste skal give bredbånd og sikre regeringstjenester
Det skal designes til at kunne levere sikre regeringstjenester og bredbånd til medborgerne gennem den private sektor. Konstellationen skal dække Europa og områder, der defineres som strategisk interessante, såsom Afrika og Arktis.
Når det hele er færdigt, skal flåden kunne levere en sikker kommunikationsinfrastruktur til medlemslandene og andre regeringsmyndigheder. Det skal også kunne levere det, Europarådet kalder “bredbåndsadgang for alle” leveret af tredjepartsselskaber, der bruger infrastrukturen.
Planen skal stadig godkendes endeligt af medlemslandene i Europarådet og formelt gå gennem den komplette procedure i Europa Parlamentet.
Se også: Billig fibernet
“Europa har rolle som rummagt”
I et blogindlæg om projektet beskriver EU Kommissær Therry Bretton tiltaget som ”historisk” og tilføjer, at den såkaldte Infrastructure for Resilience, Interconnection and Security by Satellites (IRIS2) vil øge “Europas rolle som en sand rummagt”.
EU har planer om at investere 2,4 milliarder euro af deres egne penge i projektet med bidrag fra European Space Agency og private investorer, der også skal med i det samlede regnskab.
Det europæiske system kommer formentlig til at konkurrere med en række kommercielle satellitsystemer med kommunikationsindustrien som målgruppe.