Sådan får du trådløs Android Auto i enhver bil
Android Auto er endnu smartere, når der ikke kræves et kabel mellem mobiltelefon og bil. Understøtter din bil kun Android Auto med kabel, så læs her hvordan du let kan gøre det trådløst.
Android Auto i bilen er virkelig praktisk og smart. Her får man let adgang til Google Maps, Google Assistent, et udvalg af streamingapps og andre foretrukne funktioner.
Se også: Nyheder om elbiler
Adaptere til trådløs Android Auto
Du behøver altså ikke skifte bilen ud, hvis du gerne vil have trådløs Android Auto (så røg den ellers gode undskyldning). Normalt tilslutter du din Android-mobil til bilens USB-C eller USB-A stik med et kabel. Det er smart nok, men kan helt slippe for at lede efter kabel og stik. Med en simpel adapter kan du gøre Android Auto trådløst.
Det betyder, at bilen helt automatisk registrerer din mobiltelefon og aktiverer Android Auto, uden du behøver gøre noget.
Der findes flere forskellige adaptere af meget variende kvalitet. Der er ikke nogle officielle fra Google, men i stedet kommer de fleste fra Kina. Det gør dog intet, hvis man ved hvilke man skal købe. De billigste skal man typisk holde sig fra, men derfor behøver det ikke blive kostbart at gøre Android Auto trådløst.
Vi har gode erfaringer med denne Android Auto-adapter herunder, som sikrer en hurtig og stabil trådløs forbindelse.
Carlinkit 4.0 Android Auto trådløs adapter
Nyeste udgave af Carlinkit, version 4.0, er den nok bedste Android Auto adapter på markedet. Den sikrer en pålidelig forbindelse samt hurtig trådløs dataoverførsel. Der vil være en lille forsinkelse, når det hele foregår trådløst, men denne adapter er blandt de hurtigste.
En anden fordel ved denne er, at den også virker med iPhones. Skulle du skifte mobiltelefon eller nogle i familien bruge iPhones, kan denne altså fint bruges.
Med en pris fra 738 kroner (laveste aktuelle pris) er denne adapter langt fra en billigste. Den er dog til gengæld pengene værd.
Se laveste pris på Carlinkit 4.0
Hvorfor trådløs Android Auto?
Hvorfor skal Android Auto være trådløst? Det handler mest om bekvemmelighed. Adapteren sidder blot tilkoblet i bilens USB-indgang. Når du tænder/starter bilen registerer den automatisk Android Auto og åbner det på bilens infotainmentskærm. Den gør tilkoblingen af Android Auto til din bil hurtigere, enklere og smartere.
Læs også: Test af nyeste elbiler