Google Maps bliver bedre til ladestationer og ruteplanlægning i elbil
Der er stadig stor plads til forbedring, når det kommer til ruteplanlægning og overblik over lynladere i nærheden, mens man er på farten i elbilen. Det vil Google gøre noget ved i deres populære kort- og navigationsapp Maps.
Har du en elbil, kender du det sikkert godt: Du er på farten og har brug for at finde en lynlader. Desværre giver de fleste elbiler stadig en skuffende oplevelse, når man skal finde en lynlader på ruten med mangel på overblik, ledighed og effekt. Google ved, at flere og flere tager springet til elbil, og vil derfor gerne være den foretrunkne platform. Derfor introducerer de nu en række forbedringer til Google Maps, som skal give en bedre oplevelse for elbilister.
Se også: Test af elbiler
Bedre ruteplanlægning i elbil med Google
Ved brug af kunstig intelligens skal Google Maps blive en bedre service, når man kører i elbil. Her handler det primært om at finde opladning på vejen og minimere tiden man holder stille ved en ladestander. Se Googles forklaringer på de tre forbedringer til Google Maps :
- Tilføjelse af opladningsstop på kortere ture: På alle ture, der kræver et opladningsstop, foreslår Maps det bedste stop baseret på faktorer som den aktuelle trafik, opladningsniveau og det forventede energiforbrug. Nu kan du bekymre dig mindre om at huske at lade op, uanset hvor du skal hen. Og hvis du ikke ønsker at besøge den pågældende station, kan du nemt bytte den ud med en anden station med blot et par tryk.
- Lynopladning af elbil: Filtret for “meget hurtig” opladning hjælper dig med nemt at finde ladestationer, der har opladere på 150 kilowatt eller mere. I de fleste elbiler kan dette give dig nok strøm nok til at være tilbage på vejen på mindre end 40 minutter.
- Ladestationer i søgeresultaterne: Vi viser dig også i søgeresultaterne, når steder som f.eks. et supermarked har ladestationer på stedet. Så hvis du er på vej til at købe ind, kan du nemmere vælge en butik, hvor du også kan lade din elbil op der.
I første omgang til elbiler med Google-indbygget
I blogindlægget oplyser Google, at disse nye funktioner i Google Maps i første omgang er til elbiler med “Google Build-in”. Og hvad betyder det egentlig? Her mener Google de elbiler, der har Android Automotive og dertil Googles tjenester indbygget. Enkelte elbiler med Google Automotive Services (GAS) kommer uden Googles tjenester.
Om og hvornår disse funktioner kommer til det almindelige Google Maps og dertil Android Auto fortæller Google ikke noget om.
Se også: Nyheder om elbiler