Nye detaljer om BMW’s billigste og mindste elbil

Nye oplysninger afslører nye detaljer om kommende BMW i1, der skal konkurrere med Audi A2 e-tron og den kommende Mercedes-Benz A-Klasse.

BMW
AI-genereret bud på, hvordan BMW i1 kan komme til at se ud.

Der er dukket en stribe af nye detaljer op om den kommende BMW i1.

Den elektriske hatchback, som bliver mærkets mindste og billigste elbil, tegner til at få et stærkt teknisk fundament.

Hidtil mindste BMW M Performance-bil

Mediet BMWBlog erfarer fra insidere, at den kommende i1 lanceres i fem forskellige varianter:

  • i1 20
  • i1 30
  • i1 30 xDrive
  • i1 40
  • i1 M50 xDrive

M50-udgaven bliver den hidtil mindste model med et elektrisk M Performance-badge.

Samtidig vender baghjulstrækket tilbage som standard i 1-serien takket være den nye 800-volt Neue Klasse-platform.

Læs ogsåAlle elbiler fra BMW

Mindre batteri, men stadig hurtig opladning

Kabinen får den fulde Neue Klasse-overhaling med Panoramic Vision tværs over forruden og BMW’s nyeste infotainmentsystem.

Batteriet bliver af pladshensyn mindre end i storebror i3, hvilket giver en noget kortere rækkevidde.

DC-ladehastigheden kommer ikke til at fejle noget. Godt nok kan iX3 klare helt op til 400 kW og iX5 svimlende 460 kW, men i1 må angiveligt nøjes med en maksimal ladeeffekt i nærheden af 300 kW.

Det vil være en ganske imponerende ladeeffekt for en billigere model fra BMW.

Læs ogsåSeneste nyheder om BMW

Bliver den billige Bimmer billig nok?

Hvor SUV’en iX1 i dag er BMW’s billigste elbil til 369.900 kroner, forventer vi, at en kommende i1 kan få en startpris på omkring 330.000 kroner.

Det vil gøre den væsentligt billigere end den nuværende benzindrevne 1-serie hatchback, som starter på 438.090 kroner grundet de høje danske afgifter.

Med den – for en BMW – skarpe pris og op til 300 kW ladeeffekt bliver i1 i 2028 en direkte konkurrent til først og fremmest den nye Audi A2 e-tron og en kommende Mercedes-Benz A-Klasse, som også ventes at komme i 2028.

Læs ogsåAlle hatchbacks