Analytikere tror på bedre tider for smartphones
Data fra Canalys og IDC har vist, at det globale smartphonesalg faldt med gennemsnitligt 13,8 procent i forhold til samme periode sidste år.
Begge analyseselskaber forklarer faldet med lavere efterspørgsel, men mener samtidig at der er tegn på bedre tider mod slutningen af året.
Det gennemsnitlige antal solgte enheder fra hver af de to analyseselskaber ligger på 269,2 millioner enheder. Begge har de Samsung på førstepladsen mens Apple, Xiaomi, Oppo og Vivo indtager de følgende pladser.
Se også: Test af smartphones
Markedet for billigere telefoner er presset
Analytiker hos Canalys, Runar Bjorhoved beskriver Samsungs tal for Q1 som “især i forbindelse med produktlanceringer førte til en stigning i salgsmængden”, men advarer om, at producenten står overfor en svær fremtid, særligt da lageret af billige modeller forbliver højt.
Analytiker Lucas Zhong forklarer, at mellemklassesektoren er begyndt at komme sig efter store fald i 2022.
Han nævner, at producenterne har fokus på at tilbyde stærke value-for-money produkter til kunder med begrænsede købemidler, et træk, han forventer, får et boost fra faldende komponentpriser sammen med en hurtigere implementering af opgraderede specifikationer.
Research-chef hos IDC, Nabila Popal, nævner desuden betydningen, som lagerniveauet har på nuværende tidspunkt, hvor producenterne tømmer ud og justerer på sit lager og samtidig er forsigtige med at sælge billigt ud for bare at opnå midlertidige markedsandele.
Se også: Find de bedste priser på telefoner
Stor vækst i vente i 4. kvartal 2023
Popal tror, at de svære forhold på markedet kommer til at fortsætte endnu nogle måneder og nævner, at producenterne er nødt til at træde varsomt for ikke at drukne i overskydende enheder.
Analytikeren siger, at IDC forventer et salg, der bevæger sig ind på positivt territorium i 3. kvartal med tocifrede væksttal i årets sidste tre måneder.