Audi SQ8 e-tron: Pris og specifikationer på topmodellen
Er den nye Audi SQ8 e-tron ikke hurtig og luksuriøs nok, kunne topmodellen SQ8 e-tron være et oplagt bud. Nu er der dansk pris og specifikationer på Audi SQ8 e-tron og SQ8 Sportback e-tron.
Se også: Sammenlign alle elektriske SUV’er
Dansk pris på Audi SQ8 e-tron
Lad os da bare lægge ud med prisen. Billig er flagskibet i den nye Q8-serie nemlig ikke, for prisen starter lige under en million.
Audi SQ8 e-tron har fået en pris fra 914.990 kroner, mens Sportback-modellen er lidt dyrere med en pris fra 944.990 kroner.
Sportback-modellen er en anelse mere aerodynamisk og har derfor lidt længere rækkevidde. Læs mere om det i afsnittet nedenfor.
Leveringer på Audi SQ8 e-tron og SQ8 Sportback e-tron sker hen over sommeren. Man kan nu konfigurere en SQ8 på Audis hjemmeside.
Specifikationer på Audi SQ8 e-tron
Audi SQ8 e-tron er ikke blot en kraftigere variant af den almindelige Q8 e-tron (som vi har en test på vej af). I S-modellen er der lagt stor vægt på dynamik, adræthed og vejgreb, og både SQ8 e-tron og SQ8 Sportback e-tron er begge 2 millimeter lavere og 39 millemeter bredere end den almindelige Q8 e-tron.
Derudover er SQ8 e-tron mere kraftfuld. Der gemmer sig hele tre elektriske motorer i SQ8, som giver den store bil 503 hestekræfter og 973 Nm. Det giver de to biler en 0-100 km/t tid på 4,5 sekunder og en tophastighed på 210 km/t.
Der gemmer sig et batteri med 106 kWh i SQ8, der giver den en rækkevidde på 454 kilometer. Sportback’en når 468 kilometer. Til sammenligning kører Audi Q8 Sportback 55 e-tron op til 600 kilometer.
Ved en AC-lader tager det 11 timer og 30 minutter at oplade det store batteri. Ved en hurtiglader (ladeeffekt på maks. 170 kW) tager det 31 minutter at gå fra 10-80 procent.
Billeder af Audi SQ8 e-tron
Udstyr i Audi SQ8 e-tron
Ud over standardudstyret i Audi Q8 e-tron, byder SQ8 e-tron på lækre ting som adaptiv luftundervogn Sport (Q8 e-tron har alm. adaptiv luftundervogn), 20 tommer alufælge, skivebremser med sortlakerede bremsekalibre, sportssæder med memory i førersiden og læder/Dinamica indtræk, sidespejle i aluminiumsoptik med memory, pedaler og fodstøtte i ædelstål og meget mere.
Se også: Få den rigtig forsikring til din elbil