Apple-event 2023: Følg med i nyhederne
Så er det i dag, at Tim Cook og resten af Apple-slænget går på scenen i hovedsædet i Cupertino, for at vise ny software og hardware frem. Hvad vil årets Worldwide Developers Conference (WWDC) byde på? I denne artikel kan du følge med i nyhederne, som Apple viser frem i dag.
Se også: WWDC 2023: Her er hvad Apple forventes at lancere
Det vigtigste WWDC i årevis
WWDC er Apples udviklerkonference, men det betyder ikke, at den kun er interessant for udviklere. Det er her Apple viser ny software på vej til iPhones, iPads, Watch, TV og Mac-computere.
Det betyder blandt andet, at vi vil se nogle af nyhederne i iOS 17, iPadOS 17, WatchOS 10 og Apples software til andre produkter.
Alt tyder dog på, at dette kunne blive det mest interessant WWDC nogensinde. Rygterne har svirret længe, og det er angiveligt nu, at Apple vil træde ind i en helt ny produktkategori: Virtual Reality og Augmented Reality. Apples forventes nemlig at lancere Reality Pro, der er deres første forsøg på VR/AR-briler, også kaldet MR-briller (Mixed Reality).
Vil Apple vise de nye VR/AR-briller frem? Følg med i præsentationen, som vi følger med i live herunder. Eventet starter klokken 19:00, hvor vi sidder klar ved tasterne.
Apple WWDC 2023 live blog
Så sidder vi klar til at dække Apples udviklerkonference, WWDC 2023. Apple lægger ud med lidt lækker grafik og musik. Mon ikke snart vi ser Tim Cook gå på scenen.
Så er Tim Cook på og hylder udviklerne, der udvikler deres apps til Apple enheder. Han fortæller, at de har været afgørende for populariteten.
Og så gør vi klar til den første præsentation. Men først skal Apples produkter og økosystem lige roses… af Tim selv.
Nye Macbook Air 15 tommer
Vi lægger ud med Mac og ikke mindst Apples egen M-chips. Nu kommer præsentationen af en ny bærbar Mac, nemlig en 15 tommer MacBook Air.
Verdens bedste 15 tommer (15,3″) bærbar, fortæller de. Tynd, let og holdbar. Verdens tyndeste 15 tommer bærbar.
Den er udstyret med Apples M2-chip og har op til 18 timers batteritid.
Opdatering til Mac Studio og Mac Pro
Nye udgaver af Mac Studio er blevet præsenteret. Den bliver udstyret med en M2, M2 Pro, M2 Max og den nye M2 Ultra. Den skulle være dobbelt så hurtig som M2 Max.
Apple kalder det den kraftigste chip i en personlig computer nogensinde.
Derudover kommer også Mac Pro nu med den nye M2 Ultra-chip.
Nyt om iPhone-software: iOS 17
Så er det tid til nyt om Apples software. Vi starter med iPhonen og iOS 17.
Der kommer nye funktioner til iPhonen. Fx en kontaktkort, hvor man kan se et billede af personen der ringer.
Der er også nyt til Beskeder, som får en forbedret søgefunktion. Der kommer også funktionen “check-in”, hvor du let kan give besked om, at du er kommet hjem eller frem til en lokation.
Der kommer også Stickers (klistermærker), som man kan sende som beskeder. Billeder i fotogalleriet kan omdannes til klistermærker.
Deling med AirDrop kan nu bruges på nye måder. Fx kan man nu dele en kontakt med NameDrop. Man holder iPhones sammen, hvorefter kontaktpersonen deles. Det kan også bruges med en iPhone og Apple Watch.
Nu kan man også dele billeder og video ved at holde to iPhones sammen.
Autocorrect til Apples tastatur får nu (endelig) også en opdatering. Det er udstyret med machine learning og forstår nu, når du taster noget forkert og retter det til. Det vil også forudsige hvad du vil skrive.
Nu kommer der også “Standby”. Når iPhonen ikke bruges og ligger på siden, vil den gå i en slags “clock radio”-funktion, hvor der vises klokken, alarm og widgets.
Læs mere om iOS 17 til iPhones her
Videre til iPadOS 17
Craig siger, at det nye iPadOS 17 tager iPad’en til et nyt niveau. Nye widgets kommer til iPad, som kan bruges til smart home-produkter, musik og meget andet.
Låseskærmen får nu flere funktioner – lidt a la låseskærmen på iPhone. Der kan nu også placeres widgets på låseskærmen.
Sundhed-appen kommer også som dedikeret iPad-app, optimeret til den store skærm.
iPad er den bedste enhed til PDF-filer, påstår Apple. Og nu bliver den åbenbart endnu bedre. Nu kan appen Noter også tage sig kærligt af PDF-filer.
Mange andre funktioner kommer også sammen med iPadOS 17.
Nu hopper vi videre til MacOS Sonoma
MacOS Sonoma, hedder den nye software til Mac-computere.
Sonoma byder på nye pauseskærme, widgets, smartere videokonferencer og bedre gaming på Mac-computere. Nu kommer Game Mode til Mac-computere. Det gør, at spillet får optimal ydeevne, hvor andre opgaver sættes på hold. Bedre understøttelse af controllere fra Xbox og PlayStation.
Det bliver også lettere at udvikle spil til Mac. For at fejre det hele kommer en masse nye spil til Mac, heriblandt Death Stranding Director’s Cut.
Adaptive Audio til AirPods!
Nu skal det handle om AirPods. En ny funktion hedder Adaptive Audio, der automatisk dæmper musikken og lader dig høre omgivelserne.
AirPods bliver også bedre til at skifte mellem Apples produkter.
Nyt til Apple Watch: WatchOS 10
Nu præsenterer Apple WatchOS 10 til Apples Watches. Det ligner en stor opgradering denne gang. Apple viser en video, der viser nogle af de nye funktioner i WatchOS 10.
Endnu en gang er der fokus på widgets. Man kan scrolle på Digital Crown, for at få vist smart stack, der viser kommende ting og aktive opgaver, såsom en timer.
Der kommer nye apps, widgets og funktioner. Nu kan du blive endnu bedre til cykling, vandreture og golf med Apple Watch, mener Apple.
Læs mere om WatchOS 1o til Apple Watch
Apples VR/AR-briller er en realitet: Apple Vision Pro!
Tim Cook går på scenen igen og snakker om Augmented Reality. Nu ser vi Apple Vision Pro for første gang. Dem skal man nok lige vænne sig til.
Apple viser hvordan brugerfladen ser ud til Vision Pro og hvordan det virker gnidningsløst i Apples økosystem og med deres tjenester, såsom beskeder, facetime, safari og mere.
Vision Pro virker med flere af Apples produkter, både Mac-computere og tilbehør. Vision er både til arbejde, til kommunikation og til underholdning, så film og spil.
Læs også: Alt om Apple Vision Pro AR-headset