Lynopladning mod langsom opladning: Test afslører forskellen
De fleste danskere kan starte elbilen hjemme med en fuld tank, men er man på langtur eller bor i byen uden adgang til egen ladeboks, kan det være nødvendigt at benytte lynopladning. Spørgsmålet er dog, om lynopladning af batteriet i elbilen er så farligt? En ny undersøgelse viser interessante resultater frem.
Se også: Stor guide til opladning hjemme
Batterier undersøgt på 12.500 Teslaer
Den amerikanske virksomhed Recurrent Auto har undersøgt batterierne på 12.500 Teslaer, 4.400 Tesla Model Y og 6.300 Tesla Model 3, hvor omtrent halvdelen ofte har benyttet sig af lynopladning, mens resten primært har brugt langsommere AC-opladning og sjældent har lynladet.
Og hvad var resultatet af denne test så? Mange steder kan man læse, hvordan lynopladning er hårdt ved batteriet, som hurtigere vil miste kapacitet, hvilket går ud over rækkevidden.
Men ifølge undersøgelse på de mange Teslaer, er forskellen ikke så stor som forventet.
Diagrammerne nedenfor viser procentdelen af den oprindelige rækkevidde som vist på bilernes instrumentbræt og antallet af dage.
Som man kan se herover, er forskellen på Teslaer der primært har brugt AC-opladning og Tesla der ofte har brugt DC-opladning meget lille. Undersøgelsen fortæller dog, at der er andre vigtige parametre, der spiller ind på levetiden på batteriet.
Se også: De billigste elbiler i Danmark
Forskel på elbilernes batteristyringssystemer
Undersøgelsen viser tydeligt, at batteristyringssystemet i Teslaerne effektivt har beskyttet batterierne mod skader ved brug af lynopladere. Det oplyses dertil, at der er forskel på batteristyringssystemer i elbiler, hvor nogle er mere effektive end andre. I nogle elbiler vil lynopladning dermed være hårdere ved batterierne.
Et råd fra Recurrent Auto for at hjælpe batteriet med at holde så længe som muligt er, at bruge preconditioning. Et andet tip er at undgå hurtig opladning ved meget lav eller høj batteritilstand, da batterimodstanden er højere ved disse niveauer og belaster batteriet mere.