Google Pixel 8 og 8 Pro lanceret: Opgraderede og dyrere
Google har netop løftet sløret for nogle af årets mest ventede techprodukter: Pixel 8, Pixel 8 Pro og Pixel Watch 2. I denne artikel tager vi et nærmere kig på Google Pixel 8 og 8 Pro, de nye specifikationer, funktioner og priser.
Vil du hellere læse om Google Pixel Watch 2, skal du denne vej.
Se også: Test af nyeste smartphones
Google Pixel 8-serien får store forbedringer
Google er nu klar med to nye telefoner i deres Pixel-serie: Pixel 8 og Pixel 8 Pro, der kommer med bedre specifikationer og andre spændende og flere brugbare opgraderinger.
Nyt design og farver
Både Pixel 8 og Pixel 8 Pro har fået nyt design, der dog stadig er meget genkendeligt. 8 Pro har en ramme i aluminium og en bagside i mat glas, et nu mere afrundet design, der er mere komfortabelt i hånden. Pixel 8 har samme ramme, men blankt glas på bagsiden.
De er begge beskyttet af Gorilla Glass Victus (Victus 2 for Pro-modellen), har IP68-certifikation og er delvist lavet i genanvendte materialer.
De kommer også i nye friske farver: Pixel 8 fås i farverne obsidian, hazel og rose og Pixel 8 Pro i Obsidian, Porcelain og Bay.
Forbedret indmad og nye funktioner
Google har også opgraderet indmaden i de to nye telefoner, der blandt andet kommer med et nyt Tensor G3-chipset, nye 6,2 og 6,7 tommer Actua skærme med højere lysstyrke og større batterier.
Der er også flere nye funktioner, som for eksempel et indbygget termometer, der kan tage temperaturen på ting.
Ifølge Google har Pixel 8-serien deres bedste kameraer nogensinde. På Pixel 8 Pro finder man et fuldt opgraderet kamerasystem med forbedret ydeevne i svagt lys. Pro-modellen byder på 5x optisk zoom.
Pixel 8-serien har også en bedre og sikrere ansigtsoplåsning, der for eksempel vil kunne benyttes til oplåsning af bankapps.
Se også: Laveste priser på Google-smartphones
Får 7 års softwareopdateringer
Pixel 8 og Pixel 8 Pro kommer præinstalleret med Googles nye Android 14-software, der byder på mange nye funktioner.
Både Google Pixel 8 og Pixel 8 Pro opgraderes med OS- og sikkerhedsopdateringer i 7 år, og nye, nyttige funktionsopdateringer med få måneders mellemrum.
Se også: Test af Pixel-telefoner
Pris på Google Pixel 8 og 8 Pro
Det lyder alt sammen meget godt, men hvad med prisen? De to nye Pixel-telefoner har fået en betydelig prisstigning i forhold til sidste år.
Pixel 7 Pro fik en vejledende pris fra 6.999 kroner, mens Pixel 7 kostede fra 4.999 kroner.
Den nye Google Pixel 8 Pro koster fra 8.499 kroner og Pixel 8 fra 6.199 kroner. Man skal altså af med 1.500 kroner ekstra for Pixel 8 Pro og 1.200 kroner for Pixel 8.
Her er et overblik over priserne på alle varianter af Pixel 8-serien:
- Pixel 8 Pro pris: 128 GB til 8.499 kroner, 256 GB til 8.999 kroner og 512 GB til 9.999 kroner
- Pixel 8 pris: 128 GB til 6.199 kroner og 256 GB 6.799 kroner.
Google Pixel 8 og Pixel 8 Pro kan forudbestilles fra i dag og leveres/er klar i butikker fra den 12. oktober.
Køb Pixel 8 Pro og få Pixel Watch 2 gratis
Som et introduktionstilbud kan man få et Google Pixel Watch 2 med gratis, når man køber Google Pixel 8 Pro i sort i Google egen butik.
Google Pixel 8 og 8 Pro: Specifikationer
Google Pixel 8 | Google Pixel 8 Pro | |
Dimensioner | 150,5 x 70,8 x 8,9 mm | 162,6 x 76,5 x 8,8 mm |
Vægt | 187 gram | 213 gram |
Skærm | 6,2″ Actua OLED 60-120 Hz 2.400 x 1.080 pixels Op til 2.000 nits Gorilla Glass Victus |
6,7″ Super Actua LTPO OLED 1-120 Hz 2.992 x 1.344 pixels 2.400 nits ved HDR Gorilla Glass Victus 2 |
Bagkameraer | 50 megapixel sensor med vidvinkellinse, f/1,68 blænde, OIS
12 megapixel sensor med ultravidvinkellinse, f/2,2 |
50 megapixel sensor med vidvinkellinse, f/1,68 blænde, OIS
48 megapixel sensor med ultravidvinkellinse, f/1,95 48 megapixel sensor med telefoto, f/2,8 |
Frontkamera | 10,5 megapixel sensor, f/2,2 blænde
Fast fokus 95 graders synfelt |
10,5 megapixel sensor, f/2,2 blænde
Autofokus 95 graders synfelt |
Processor | Tensor G3
Titan M2-sikkerhedsmodul |
|
RAM og lagerplads |
8 GB LPDDR5x RAM |
12 GB LPDDR5x RAM |
Batteri og opladning |
4.575 mAh 30 watt hurtigopladning (0-50 procent på 30 minutter) |
5.050 mAh 30 watt hurtigopladning (0-50 procent på 30 minutter) |
Netværk | Wi‑Fi 7 (802.11be) med 2 x 2 MIMO Bluetooth 5.3 NFC-teknologi |
Wi‑Fi 7 (802.11be) med 2 x 2 MIMO Bluetooth 5.3 NFC-teknologi UWB-chip |
Software | Android 14 | |
Andet | USB-C, nano-SIM, eSIM, IP68-certificering, stereohøjtalere | |
Pris | Fra 6.199 kroner | Fra 8.499 kroner |