Apples billigere Vision VR/AR-briller bliver langtfra billige
Gik du og håbede på et billige VR-briller fra Apple, skal du nok tro om igen. Standardudgaven af Apple Vision VR- og AR-brillerne kan koste helt op til 2.500 dollars.
Se også: Test af VR-briller
Billigere Apple Vision, men ikke billigt
Apple løftede i år sløret for et imponerende VR- og AR-headset, Vision Pro, under deres årlige udviklerkonference. Apple Vision Pro lover at blande den virkelige og virtuelle verden og kommer med et speciel udviklet styresystem og flere unikke funktioner.
Med en pris på cirka 3.500 dollars (direkte omsat til 24.000 kroner) er det dog ikke VR-briller til hvem som helst. Vision Pro er primært rettet mod professionelle og erhverv.
Kort efter kom rygtet om et billigere basisudgave af Vision Pro, der ville byde på mange af de samme ting, men til en meget lavere pris.
Nu er der dukket flere informationer op om prisen, og hvilke kompromisser det billigere headset vil have, for at kunne opnå denne pris.
Standardversionen af Apple Vision forventes at koste mellem 1.500 og 2.500 dollars. 1.500 dollars er mere spiseligt for VR/AR-briller til underholdningsbrug, men billigt er det absolut ikke.
Får iPhone-chip og intet Eyesight
Det billigere Apple Vision-headset vil have kompromisser i forhold til den dyrere Pro-udgave, for at kunne holde prisen nede.
Det betyder, at en funktion som Eyesight ikke vil være med i de billigere briller. EyeSight er funktion, der lader dig se brugerens øjne, så de kan “se” på dig, når du taler til dem. Det er gjort muligt med en udvendig skærm på Vision Pro.
Dertil skulle det billigere Vision-headset blive udstyret med et chipset fra iPhone, og dermed ikke have samme ydeevne som Pro-modellen. Spørgsmål er, om iPhone-chippen er stærk nok til at give en god og overbevisende VR- og AR-oplevelse. Og hvilke funktioner ryger, når en chip som denne anvendes? Det må tiden vise.
Hvornår kommer Vision-headsettet?
Apple Vision Pro forventes at komme på markedet i 2024. Det billigere Apple Vision forventes først lanceret året efter, i 2025.
Se også: Tjek priser på brugte iPhones