Tesla overvejer udstyr og funktioner på abonnement
En kommende opdatering til den nye Model 3 Highland afslører, at Tesla muligvis vil gemme funktioner i bilerne bag betalingsmur.
Se også: Stem på Årets elbiler
Varme i sæder på abonnement
Hvad siger du til at betalte et abonnement for varme i sædet, rattet og i vinduesviskere? BMW og Mercedes-Benz har forsøgt sig med denne slags abonnementer, og prøver stadig, men har endnu ikke haft den store succes med det. Skal man tro de nye informationer, kan Tesla blive de næste.
Med skarpe priser og gode specifikationer til prisen går Teslas elbiler som varmt brød. Faktisk er Tesla Model Y indtil videre den bedst sælgende bil i Europa i 2023. Herhjemme er den også på vej til at blive den mest solgte bil i 2023.
Tesla vil dog gerne presse prisen endnu mere ned. Derfor er de blandt andet på vej med en ny mindre elbil, Model 2, der forventes lanceret i 2024. Men der kunne også være andre tiltag hos Tesla, som skal gøre en lavere pris mulig.
Det er nemlig ikke umuligt, at Tesla vil gemme funktioner i bilerne bag betalingsmur.
Se også: Alle elbiler fra Tesla
2023.38.8 brings us:
2024 base models
MY RWD SR (soft-range limited to 260 mile sit seems)
UI for electronic toll connector interface (needs bluetooth pairing to program)
Front heated seats and heated wipers are turning into paid features (for new cars?)
FCW gets R152 mode— green (@greentheonly) November 15, 2023
Billigere basismodeller
En kommende opdatering til Tesla Model 3 Highland indeholder angiveligt informationer om, at funktioner kan blive ekstraudstyr på abonnement.
Det er efter sigende basismodellerne, som Tesla vil kunne tilbyde betalte funktioner i, for at kunne presse dem længere ned i pris. Det vil samtidig give Tesla mulighed for, at bygge bilerne helt ens, hvilket giver dem yderligere stordriftsfordele.
Det er ikke uvant for Tesla, som er set låse funktioner bag betalingsmur, som deres “Fuldt selvkørende egenskaber”, og tidligere også ambient belysning og varme i sæder.
Tesla har endnu ikke officielt bekræftet dette, men der forventes snart at komme flere oplysninger.
Hvad siger du til at betale en lavere pris for en Tesla, hvor funktioner er gemt bag betalingsmur?