tado X lanceret: Skal gøre det lettere at spare på varmen
tado er nu klar med nye smarte radiatortermostater og produkter til opvarmning af hjemmet, der er enklere at sætte op og anvende. Læs om tado Smart Radiator Thermostat X, Heat Pump Optimizer X, Wireless Temperature Sensor X og Bridge X her og se danske priser.
Se også: Spar 2.250 kroner om året med intelligent opladning af elbilen
Alle de nye tado X-produkter understøtter Thread og Matter. Det betyder bedre rækkevidde, lettere opsætning, større kompabilitet og mere pålidelige i brug.
tado skriver i en pressemeddelelse, at de nye produkter er enklere i opsætning, smartere i brug og i gennemsnit skærer 22 procent af varmeregningen.
tado X-produkterne virker med smart home-platforme som Amazon Alexa, Google Assistant og Apple HomeKit.
Se også: Top 5: Billigste smart-plugs – billige, men gode smart-stikkontakter
tado Smart Radiator Thermostat X
tado har opdateret deres bestseller med gode opgraderinger. Blandt nyhederne i den nye smarte radiatortermostat er et helt nyt design.
Den største opgradering, hvis du spørger os, er, at Smart Radiator Thermostat X nu er genopladelig og oplades let via USB-C. Den skal derfor ikke længere afmonteres og skiftes batterier på.
Derudover har Smart Radiator Thermostat X forbedret touch skærm med højere opløsning. Den er nu også nemmere at montere og enklere i brug.
Den danske vejledende pris for tado Smart Radiator Thermostat X er 779 kr. Et starter kit med med bridge koster 1.249 kr. og en 4-pakke koster 2.849 kr.
Se også: Top 5: De absolut bedste smarte termostater til radiatoren
tado Heat Pump Optimizer X
Heat Pump Optimizer X fra tado skal gøre det lettere at styre og optimere brugen af varmepumpe.
Med Heat Pump Optimizer X kan man lave et smart skema for opvarmning og varmt vand såvel som manuelt at tilpasse temperaturerne i tado-appen.
Anvendes den sammen med tado’s Balance til varmepumper og variable timepriser på varme, kan Heat Pump Optimizer X hver dag skifte til tidspunkter, hvor elpriserne er lavest. Det gælder både opvarmning af rum og opvarmning af varmt vand.
Heat Pump Optimizer X er kompatibel med de førende producenter på det europæiske marked: Atlantic, Vaillant, Saunier Duval og Fujitsu. Flere andre mærker vil blive tilføjet efter lanceringen.
Den danske vejledende pris for tado Heat Pump Optimizer X er 1.949 kr.
Se også: Top 5: Bedste router til prisen
Wireless Temperature Sensor X, Smart Thermostat X og Bridge X
tado lancerede også opdaterede Wireless Temperature Sensor X, Smart Thermostat X og Bridge X, der ligesom de andre nye produkter understøtter smart home-platformen Matter.
Wireless Temperature Sensor X, Smart Thermostat X og Bridge X har opdateret design og tekniske opgraderinger.
Prisen er henholdvis 779 kr, 1.169 kr. og 549 kr.
Se også: Top 5: Bedste overvågningskamera til prisen
Den dårlige nyhed
Hvis du i forvejen har udstyret hele husstanden med de nuværende tado V3+ enheder fra tado, er der dårligt nyt, hvis du ønsker at tilføje nogle af disse nye smate tado X-produkter.
De nye produkter er nemlig ikke bagudkompatible, da de er bygget på en helt anden teknisk platform.
Se også: De 5 bedste robotstøvsugere til hjemmet