Volkswagen og Audi udskyder flere elbiler
Volkswagen-koncernen er, ligesom mange andre bilproducenter, i øjeblikket tvunget til at justere sine elektriske fremtidsplaner, fordi salget af elbiler i 2024 ikke vækster helt lige så højt som forventet.
Det tyske Handelsblatt, som ofte er velinformeret om Volkswagens planer, erfarer, Volkswagen-koncernen nu udskyder flere elbiler som en konsekvens heraf.
Se også: Se alle elbiler fra Volkswagen
Audi A4 e-tron kommer først i 2028
Den fuldelektriske Audi A4 e-tron først kommer således først i 2028 og bliver den første model på Volkswagens kommende SSP-platform (Scalable Systems Platform).
Forventningen var ellers, at Volkswagen ville afsløre den nye SSP-platform som en del af afsløringen af projekt ”Trinity” – Volkswagens plan siden 2021 om at lancere et elektrisk flagskib i 2026, men den plan er blevet udskudt til 2030 – tidligst, forlyder det.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Elektrisk Golf bliver første VW på ny SSP-platform
Det bliver altså derfor Audi, der debuterer med en elbil på SSP-platformen. Forsinkelsen betyder også, at Volkswagen ”Trinity” ikke bliver den første Volkswagen på SSP-platformen. Det bliver i stedet den elektriske Golf, som kommer i 2029 – et år tidligere end hidtil rapporteret. Det er forventningen, at ID.3 på et senere tidspunkt vil blive erstattet af Golf.
Først i 2030 kommer der en ny ID.4 bygget på SSP-platformen. Den var oprindeligt planlagt til at komme i 2028, men er altså nu forsinket med to år.
Volkswagen er også på vej med en ”T-Sport”-elbil i 2031, som ventes at blive en mere sporty udgave bror til 2030-udgaven af ID.4. Denne bil er også forsinket i to år, da planen oprindeligt var en lancering i 2029.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Lappeløsning: Ny ID.4 på MEB-platformen i 2026
Som et plaster på såret har Volkswagen skabt en ny version af sin eksisterende MEB-platform, skal blive brugt til lanceringen af en forbedret ID.4, der er planlagt til at komme i 2026.
Dermed kan Volkswagen tilbyde tidssvarende teknologi i årene frem til SSP-platformen og Volkswagens forsinkede modeller er klar til at blive lanceret.
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?
De billigste elbiler i Danmark
Bedste ladeløsning på markedet