Apple udvikler iPad-lignende robot til hjemmet
Der er sat spændende ting i værk hos Apple, der har besluttet at gå videre med udviklingen af en robot og smartenhed til hjemmet.
Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones
Apple på vej med robot til hjemmet
Apple er ifølge Bloomberg i gang med at udvikle en ny type enhed, der skal fungere som et kontrolcenter for smarthjemmet.
Enheden ville have en stor iPad-lignende skærm monteret på en stand med “tynd robotarm”, der ville gøre det muligt for skærmen at vippe op og ned og rotere hele 360 grader.
Ideen er, at den skal kunne fungere som et smart home kontrolcenter, en enhed til videoopkald til f.eks. FaceTime-opkald og et værktøj til overvågning af sikkerheden i hjemmet.
Enheden vil ikke kunne bevæge sig rundt, men vil fungere nærmere ligne en iPad med en stander. “Bordrobotten” ville benytte Siri og Apple Intelligence, så den kunne reagere på en række verbale kommandoer, genkende forskellige stemmer og automatisk orientere skærmen mod brugerne i rummet.
Mens Apple har leget med tanken i nogen tid, siger Gurman, at Apple for nylig har prioriteret udviklingen af enheden og lagt den ind under Kevin Lynch, Apples vicepræsident for teknologi, som har ført tilsyn med projekter som Apple Watch og Apples hedengangne satsning på selvkørende biler, Project Titan.
Se også: Brugte iPhones er billige og klimavenlige
Kan komme allerede i 2026
Det skulle være et relativt vigtigt produkt for Apple, der derfor forventer at kunne lancere det allerede i 2026 eller 2027. Prisen skulle angiveligt lande på omkring 1.000 dollars (6.800 kr.), men planerne kan ændre sig, efterhånden som udviklingen skrider frem.
Se også: Apple Intelligence kan kræve dyrt abonnement
Ikke en rigtig robot
Det tyder på, at der her ikke er tale om en ægte robot, men blot en smarthome enhed, der kan bruges til styring af enheder og andre opgaver, som en normal tablet kan udføre. Dette kunne være Apples bud på Googles Pixel tablet med dockingstation, som dog ikke kan dreje sig efter hvor man er.