Volkswagen kan droppe infotainmentskærm

Volkswagen kan vælge helt at droppe infotainmentskærme i deres billigste elbiler, for at kunne opnå den lovede pris fra cirka 160.000 kr.

Volkswagen kan droppe infotainmentskærm

“Bring your own device” skulle være det interne navn på en ny spareidé hos den tyske bilproducent. De billigste elbiler kan komme helt uden en infotainmentskærm.

Se også: Sammenlign priser, specifikationer og bedømmelser på elbiler

Billig elbil, men ingen infotainmentskærm

Volkswagen er på vej med små elbiler, som skal kunne konkurrere mod de kommende billige franske og kinesiske modeller. Det tyder dog på, at kompromisserne i VWs modeller vil være store, hvis den lavere pris skal være opnåelig.

Volkswagen har lovet en lille elbil til omkring 20.000 euro, som kan blive navngivet ID.1.

Der er dog langt ned i pris fra en ID.3 til 250.000 kr. til 160.000 kr. som ID.1 forventes at koste i Danmark.

Der kan spares mange steder, men lige nu arbejder Volkswagen på en idé, som de har navngivet “Bring your own device” eller “Tag din egen enhed med”.

Se også: Hvilke elbiler kommer i 2024, 2025 og 2026?

Ifølge tyske Der Spiegel overvejer VW at sælge de billigste elbiler helt uden en  infotainmentskærmen, som er obligatorisk i moderne biler, så prisgrænsen på 20.000 euro ikke overskrides.

Tanken er, at man i stedet bruger mobiltelefonen til musik og navigation. Om Volkswagen arbejder videre med denne idé er dog uvist.

VW’s elbil til 160.000 kr. skulle få verdenspremiere i 2027.

Se også: Test og anmeldelser af elbilers infotainmentsystemer

Infotainmentskærmen er et musthave

For langt de fleste er infotainmentskærmen dog et musthave. Vi forventer i dag, at bilerne tilbyder de samme tjenester, som vi har på vores smartphone – og foretrækker dertil at kunne bruge Apple CarPlay eller Android Auto på bilens skærm.

Konkurrenterne ser ud til at kunne bygge billige elbiler fra cirka 150.000 kr. med infotainmentskærme.

Kan Volkswagen om tre år ikke tilbyde en lille og billig elbil med funktioner som forbrugerne forventer og vil have, ser det meget svært ud. For hvor er konkurrenter ikke tre år ude i fremtiden?

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test