OnePlus 13: Mobilen til kameraentusiater

OnePlus 13 er allerede nu et rigtig godt bud på bedste kameramobil i 2025 - se, hvorfor telefonen har et af de absolut bedste kameraer.

OnePlus 13: Mobilen til kameraentusiater

OnePlus 13 hæver standarden for smartphonefotografi med banebrydende teknologier, der kombinerer avanceret hardware og intelligent software for at levere enestående billeder og videoer.

Her tager vi et kig på, hvilke kamerafærdigheder den nye OnePlus 13 tilbyder. Læs test af OnePlus 13.

Her kan du købe OnePlus 13

Professionelle portrætter

OnePlus 13’s portrættilstand, udviklet i samarbejde med det anerkendte kamerabrand Hasselblad, vil mange sætte stor pris på. Den giver mulighed for at tage professionelle billeder med dybde og detaljer, som var det taget med et rigtig DSLR-kamera.

Med 1X, 2X og 3X zoommuligheder og inspiration fra Hasselblads berømte optikker kan man tage portrætbilleder med en meget naturlig bokeh-effekt, der fremhæver motivet mod en blød baggrund.

Tre eksklusive filtre og bløde lysindstillinger sikrer portrætter af høj kvalitet uden behov for efterredigering.

Også med selfiekameraet kan man tage fine portrætbilleder.

Super-zoom med kanon-kvalitet

En specifik funktion, der virkelig skiller sig ud på OnePlus 13 og som er meget brugbar, er kameraets zoom-funktion.

Kameraet har 3 gange optisk zoom og leverer her rigtig fin kvalitet. Det er der egentlig ikke så opsigtsvækkende – det gør mange andre telefoner sådan set også. Det interessante er, når man zoomer mere ind. Både ved 6, 10, 20, 30, 50 og selv 120 gange zoom får man en skarphed og kvalitet på billedet, som formentlig overgår alle andre telefoner på markedet lige nu.

Kameraet benytter billedbehandling til at sikre den høje kvalitet, men det er en billedbehandling, der oftest virker naturlig.

Se også: Sammenlign priser på OnePlus 13

Filmisk videooplevelse

Med 4K Dolby Vision-videooptagelse leverer OnePlus 13 biograflignende resultater, når man optager videoer. Telefonen optager ved 60 fps på alle kameraer, inklusive frontkameraet, og sikrer præcise farver og et meget roligt billede – selv håndholdt.

Man kan zoome mellem optikker og aktivere Ultra Steady Mode for et endnu mere stabilt billede. Det er særligt brugbart, hvis man for eksempel går eller måske endda løber, mens man optager.

Eksponeringen kan man selv justere, selv mens Dolby Vision er aktiveret – det er noget, der overgår konkurrenternes begrænsninger.

Livephoto: Dynamiske øjeblikke

Livephoto-funktionen fanger tre sekunders bevægelse i ét billede, hvilket gør det muligt at gense øjeblikket, som det udfoldede sig.

Funktionen lader dig vælge den bedste ramme og bevarer samtidig hele bevægelsens kontekst.

Burst og Snapshot: Frys øjeblikket

OnePlus 13 sætter nye standarder for hurtigfotografering med en avanceret burst-funktion, der fanger hvert splitsekund af en handling uden tab af detaljer.

Den høje billedhastighed sikrer, at selv de hurtigste bevægelser, som sportsaktiviteter eller legende børn, bliver gengivet med forbløffende skarphed.

Burst-funktionen optimeres yderligere af kameraets avancerede billedstabilisering og en ultrahurtig lukkerrespons, hvilket eliminerer risikoen for slørede billeder. Man kan nemt vælge det bedste billede fra en serie eller gemme hele sekvensen for at få en historie i bevægelse.

AI-Optimering: Intelligente billeder

OnePlus bruger integreret kunstig intelligens til at løfte kamera- og billedbehandlingen til et nyt niveau. Kameraet analyserer automatisk motivet, genkender elementer som ansigter, landskaber eller lysforhold og tilpasser indstillingerne for at levere de bedst mulige resultater.

AI optimerer eksponering, farvebalancer og skarphed i realtid, så selv komplekse scener bliver fanget med præcision. Desuden gør AI det lettere at tage billeder i udfordrende omgivelser ved automatisk at reducere støj i svagt lys eller forbedre detaljer i højlys.

Funktionen samarbejder gnidningsfrit med burst- og portrættilstandene, hvilket giver en fotograferingsoplevelse, der er både intelligent og intuitiv.

Kreative muligheder med Master Mode

Master Mode på OnePlus 13 giver avancerede manuelle kontrolmuligheder, som lader brugerne justere kontrast, skarphed og andre parametre før man taget et billede.

Denne funktion bringer DSLR-lignende præcision til din smartphone, så du kan skabe billeder med personlighed og finesse. Særligt professionelle fotografer kan få rigtig meget ud af Master Mode.

Bedste kameramobil i 2025?

OnePlus 13 har alle forudsætninger for at løbe med prisen som bedste kameramobil 2025. Særligt portrættindstillingen og zoom-kvaliteten er af højeste kvalitet og noget, som konkurrenterne skal måle sig op i mod her i 2025.

Har du spørgsmål til OnePlus 13, så se vores test på Teknofil på YouTube for at blive klogere på den nye mobil – har du stadig spørgsmål, så stil dem i kommentarfeltet under videoen på YouTube og vi lover at svare på dem.