Xiaomi 15 Ultra bliver kraftfuld og kommer i tre farver

Xiaomi 15 Ultra - den kommende topmodel fra Xiaomi - får ganske snart debut i Kina og lanceres senere i Europa. Telefonen får specifikationer i top og kommer i tre farver.

Xiaomi 15 Ultra bliver kraftfuld og kommer i tre farver

Xiaomi 15 Ultra bliver Xiaomis nyeste flagskib, særligt på kamerafronten, når den forventes at blive lanceret i Kina i løbet af februar. Den globale lancering ventes at ske på MWC i Barcelona den 3. marts.

Tidligere rygter siger, at Xiaomi 15 Ultra bliver udstyret med en Snapdragon 8 Elite-processor og et stort batteri på 6.000 mAh. Opladning vil ske med 90 watt med kabel og 50 watt trådløst.

Kameraopsætningen inkluderer en 1″ stor Sony Lytia LYT-900 primær kamerasensor, en 200 megapixel sensor med periskoptelefotolinse, en 50 megapixel sensor med telefotolinse og en 50 megapixel sensor med ultravidvinkel.

Se også: De bedste priser og tilbud på Xiaomi-telefoner

Får masser af RAM og lagerplads

Ifølge de nyeste oplysninger vil den globale model være udstyret med 16 GB RAM og 512 GB lagerplads, men flere konfigurationer forventes at være tilgængelige.

Foto: Smartprix

Farveudvalget vil bestå af tre varianter: De ret klassiske farver sort, hvid og sølv.

Se også: Se Xiaomis bedste telefoner

Perspektivering

Xiaomi 15 Ultra bliver det ypperste flagskib fra Xiaomi, der skal konkurrere med den nye Samsung Galaxy S25 Ultra, den nye OnePlus 13 og ikke mindst den nuværende iPhone 16 Pro og den kommende iPhone 17 Pro.

Læs i øvrigt vores guide til Xiaomis brede udvalg af telefoner, tablets, headsets, smartwatch og fitnesstrackere.

Læs også mere om Xiaomis mange forskellige smart home-produkter.

Se også: Nyheder om telefoner