Datoen for Googles udviklerkonference, Google I/O, er blevet sat. Konferencen skydes i gang den 20. maj 2025.
Læs ogsåGuide: De bedste Android-mobiler til prisen
Nyt om Android 16 og Gemini
Årets Google I/O åbnes af Sundar Pichai, der er administrerende direktør for Google og moderselskabet Alphabet Inc, med et event der livestreames.
I år forventes fremtiden for Android og kunstig intelligens at være i fokus. Google har antydet store annonceringer i forbindelse med Gemini, deres AI-drevne platform og AI-chatbot.
Derudover vil konferencen kaste lys over den længe ventede Android 16-opdatering. Spekulationer tyder på, at Android 16 kan introducere forbedret lydstyrkekontrol, en raffineret brugergrænseflade, forbedret tilgængelighed og yderligere sikkerheds- og privatlivsfunktioner.
Ikke mindst forventes Google med Android 16 at lave om på frekvensen for Android-opdateringer. Hvor Google indtil nu har lanceret en stor softwareopdateringer årligt, vil det angiveligt fremover blive til to opdateringer.
Den officielle I/O-hjemmeside fremhæver afsnittet “Start building today”, som viser Googles AI-innovationer, herunder den åbne Gemini-model, Google AI Studio og NotebookLM.
Det tyder på, at AI-relaterede opdateringer vil være et fokuspunkt på konferencen. I en erklæring rettet mod udviklere har Google understreget, at I/O 2025 vil dække en række emner, herunder “Android, AI, web, cloud og meget mere.”
Læs ogsåDisse mobiltelefoner opdateres til Android 16
Perspektivering
Hvor lang tid kan man forvente, at en Android-telefon modtager softwareopdateringer og sikkerhedsopdateringer? Se hvilke Android-telefoner, der får opdateringer i længst tid.