Apple på vej med ny iPad Air og billig iPad

Apple er på trapperne med nye iPads, der forventes afsløret meget snart. Blandt nyhederne skulle være en ny basismodel og en Air.

Apple på vej med ny iPad Air og billig iPad

Apple forventes at annoncere nye MacBook Air-modeller med M4-chip allerede i denne uge, og kort efter følger nye iPads.

Se også: Top 5: De absolut bedste mobiltelefoner

Nye iPads er lige på trapperne

Der er tegn på, at der er nye iPads på vej fra Apple. Blandt de nye modeller skulle være en iPad Air og en ny basismodel, som blot hedder iPad (2025).

Den nuværende basismodel er fra 2022 og den gamle iPad Air er fra sidste år. Vores bedste gæt er, at disse iPads vil blive lanceret på et tidspunkt i marts eller april.

Der er ingen rygter om større designændringer for den næste iPad Air eller iPad 11, og enhederne forventes kun at få forbedringer under motorhjelmen.

Den næste iPad Air forventes at blive drevet af M3- eller M4-chippen, mens iPad 11 rygtes at blive udstyret med en A16 Bionic-chip eller A17 Pro-chip.

Ny iPad Pro?

Hvad angår iPad Pro, skal du ikke forvente en ny model, før Apple annoncerer M5-chippen. Og iPad mini blev netop opdateret for flere måneder siden.

Se også: Sammenlign priser og tilbud på iPhones

Perspektivering

Er du på jagt efter en ny tablet? Du kan i vores guides med de bedste iPads og tablets få et overblik over de bedste af slagsen til forskellige priser.

Se de bedste iPads til prisen her.

Eller de absolut bedste iPads uanset pris her.

Se også: Se bedste tilbud på brugte iPhones hos Swappie