Renault Megane Electric i nye varianter til lavere pris

Renault har lanceret Megane E-Tech Electric i nye 2025-varianter, hvor der fristes med nye udstyrspakker i kombination med lavere startpris.

Renault Megane Electric i nye varianter til lavere pris

Nu koster Renault Megane E-Tech Electric fra 244.990 kr., hvilket er et prisfald på 10.000 kr. Vi tager her et kig på de nye 2025-modeller af Renault Megane Electric.

Se også: Se alle elbiler fra Renault

Renault Megane E-Tech Electric er nu billigere

Renault Megane E-Tech Electric er en elbil af typen hatchback. Der er her tale om en rummelig bybil, der er rummelig nok til også at være en mindre familiebil.

Megane imponerer med dens komfort, køreegenskaber, design og ikke mindst infotainmentsystem, der er blandt de bedste lige nu. Megane-elbilen er alt i alt en virkelig god elbil og en af de bedste i klassen, der får 80 ud af 100 point i test. Læs test af Renault Megane E-Tech Electric.

Nu er den blevet endnu mere attraktiv, da Renault har sat indgangsprisen ned på den. Det betyder, at den elektriske Renault Megane nu koster fra 244.990 kr.

Til den pris får man Techno-modellen en fornuftig udstyrspakke, men du må nøjes med en mindre 9 tommer infotainmentskærm og undvære 22 kW AC-opladning, som tidligere var standard.

Til gengæld får man i basismodellen det store batteri på 60 kWh batteri med en rækkevidde på 442 km og en ydeevne på 220 hestekræfter.

Spenderer man 10.000 kr. mere – altså 254.990 kroner – får man Techno+ med meget udstyr for pengene, heriblandt førnævnte infotainmentsystem med 12 tommer skærm og AC-opladning, elektriske forsæder, forsæde med massagefunktion og 20 tommer alufælge.

Topmodellen er Iconic til 274.990 kr. med den store udstyrspakke.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Renault Megane E-Tech Electric

Er Renault Megane E-Tech Electric nu et endnu bedre køb?

Godt nok er der tale om et prisfald, men Renault har samtidig fjernet udstyr fra basismodellen. Man får altså nogenlunde samme kvalitet til prisen som før.

Vores anbefaling er, at gå efter Techno+ og glemme alt om basisvarianten.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Alternativer til Renault Megane E-Tech Electric

Renault Megane E-Tech Electric er som sagt en af de absolut bedste bybiler og hatchbacks i prisklassen lige nu.

Der er dog mange gode alternativer til den, som i også bør overveje. De bedste alternativer til den er Volvo EX30, Kia EV3 og BYD Dolphin.

Se også: Alle elbiler i bybil-klassen

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027