81 % af danskerne ser nu mere negativt på Tesla

Tesla har fået et dårligere omdømme blandt danskerne. Tesla kan blive tunget til at sætte priserne ned, for at sætte skub i salget.

81 % af danskerne ser nu mere negativt på Tesla

En undersøgelse foretaget af Megafon for TV2 viser, at størstedelen af danskerne har fået et mere negativt syn på elbilproducenten Tesla.

Elbilsalget steg med 72 procent i februar sammenlignet med samme periode sidste år, men for Tesla gik salget den forkerte vej. Tesla solgte nemlig 40 procent færre Model 3 og Model Y i perioden.

En del af forklaringen på nedgangen hos Tesla kan være, at størstedelen af danskerne nu ser mere negativt på det amerkanske elbilmærke. I undersøgelsen svarede 81 procent af danskerne, at de nu havde et mere negativt syn på Tesla – og 57 procent af dem svarede, at de så meget mere negativt på Tesla.

Se også: Se alle elbiler fra Tesla i Danmark

Perspektivering

Salget af Teslas elbiler styrtdykker, aktien falder, konkurrencen bliver større og der stilles spørgsmål til fremtiden hos Tesla – hvor bliver de billigere elbiler af?

Der er ingen tvivl om, at fremtiden i øjeblikket ser sværere ud for Tesla, efter at Donald Trump tog plads i det hvide hus og den administrerende direktør for Tesla, Elon Musk, blev involveret i politiske aktiviteter.

Tesla har dog lanceret en helt ny Model Y, der i 2024 var den mest solgte elbil i Danmark – og på verdensplan. Der er store forventninger til salget af den opdaterede Model Y, som måske kan vende nedgangen for Tesla.

Lige nu leveres de første eksemplarer af den nye Model Y, og de billigere varianter begynder at blive leveret i maj-juni, som typisk er de modeller danskerne går efter.

Konkurrencen er dog blevet større og der er nu billigere alternativer til Tesla Model Y. De bedste billigere alternativer er Hyundai Ioniq 5, Renault Scenic E-Tech Electric og Skoda Enyaq, som er helt op til 70.000 kr. billigere.

Lykkedes det ikke Tesla at få gang i salget af elbiler igen, kan de blive tvunget til at sætte priserne ned, for at gøre dem mere attraktive.

Se også: Alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Vi anbefaler:
Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Her de billigste elbiler i Danmark
5 bedre alternativer til Tesla Model Y