Hyundai og Kia elbiler får nyt infotainmentsystem

Infotainmentsystemet og smartphone-appen til nye elbiler fra Hyundai og Kia får stor opgradering. Se og læs om det kommende infotainmentsystem.

Hyundai og Kia elbiler får nyt infotainmentsystem

Kommende elbiler fra Hyundai og Kia får et meget forbedret infotainmentsystem og smartphone-app med Android Automotive.

Den nye software ligner præcis hvad de to sydkoreanske bilmærker har allermest brug for lige nu. Se det nye infotainmentsystem her.

Se også: De bedste elbiler i Danmark

Hyundai og Kia skifter til Android Automotive

Hyundai og Kia har længe haft behov for et meget bedre infotainmentsystem, som kan leve op til den standard forbrugerne har i dag.

Derfor har Hyundai udviklet Pleos Connect, i samarbejde med Google, som er et helt nyt infotainmentsystem baseret på Android Automotive.

Pleos Connect byder på en brugerflade, der ser ud til at være inspireret af Teslas brugerflade – og det er en god ting, for det betyder et meget brugervenligt infotainmentsystem, der er hurtigt og nemt at betjene.

Det ses også, at infotainmentsystemet kan vise informationer fra førerskærmen på infotainmentsystemets skærm ligesom i Teslas elbiler. Det betyder ikke nødvendigvis, at førerskærmen forsvinder i alle elbiler fra Hyundai og Kia, men blot at infotainmentsystemet er alsidigt og kan bruges i alle typer af personbiler, selvkørende biler og flådekøretøjer, hvor der ikke nødvendigvis er en dedikeret førerskærm.

Får Google Maps, appbutik og ny smartphone app

Det nye infotainmentsystem er baseret Googles Android Automotive, men kommer uden Google Built-in, som er Googles tjenester og appbutik. Alligevel har det fået indbygget Google Maps som navigation.

Hyundai introducerer også en ny Gleo AI-stemmeassistent og split-screen visning. Der er også adgang til en appbutik kaldet App Market, der er Hyundais egen appbutik. Hvilke apps den vil byde på er uklart.

I samme omgang får Hyundais smartphone-app en overhaling. Sammen med lanceringen af det nye system kommer en meget mere moderne og funktionsryg app til iPhone og Android.

Ny app til iPhone og Android.

Der kan tilkobles fysiske knapper

Er du til minimalisme eller fysiske knapper? Så har Hyundai en meget smart løsning til den nye infotainmentskærm.

Der kan nemlig tilsluttes forskelligt udstyr til skærmen. Hyundai har vist en enhed, der påsættes under skærmen, som giver en række fysiske genvejsknapper og drejeknapper.

Det nye infotainmentsystem bliver lanceret endeligt i 2. kvartal 2026.

Se også: Se alle elbiler fra Hyundai

Her er tilkoblet fysiske knapper under skærmen.

Kan få stor betydning for Hyundai og Kia

Det nye Android-baserede infotainmentsystem fra Hyundai Motor Group markerer koncernens skift mod såkaldte softwaredefinerede køretøjer (SDV’er).

En opprioritering af software er godt nyt for dig, der overvejer en elbil fra Hyundai eller Kia – for de har desperat brug for det.

Software spiller en vigtigere rolle end nogensinde, og derfor kan du se frem til, at softwaren i kommende elbiler fra Hyundai og Kia giver en bedre brugeroplevelse end tidligere.

Bilerne får en mere tablet-lignende grænseflade, som giver en mere intuitiv og brugervenlig interaktion og ikke mindst nye brugbare funktioner.

Den nye softwarearkitektur gør det lettere at rulle softwareopdateringer ud til biler, som kan forbedre dem på mange måder, herunder rækkevidde, opladning, effektivitet, introducere nye funktioner og mere.

Med det nye infotainmentsystem bliver elbiler fra Hyundai og Kia ganske enkelt mere attraktive for forbrugerne.

Se også: Se alle elbiler fra Kia

Perspektivering

Hyundai Motor Group er langt fra ene om at skifte til Android Automotive. Andre store aktører som Volkswagen-koncernen skifter også til Android Automotive, og efterhånden mange bilmærker bruger Android-softwaren til biler. Se alle elbiler med Android Automotive.

Leder du efter en elbil med god software? Se elbiler med bedste infotainmentsystem.

Vi anbefaler:
Skift til Hyundais elbiler med lang rækkevidde og høj komfort
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Hvilke elbiler er bedst i test?