Volvo lancerer kæmpebatteri, der kan lynlade op til 20 elbiler

Volvo har lanceret et mobilt batteri med kapacitet nok til at oplade 20 elbiler. Batteriet på 540 kWh kan lynlade med op til 240 kW.

Volvo lancerer kæmpebatteri, der kan lynlade op til 20 elbiler

Volvo har netop lanceret opladningsenheden PU500, der er et enormt batteri med lynopladning, der kan oplade elbiler, lastbiler, el-maskiner og værktøj.

Se også: Alle elbiler fra Volvo i Danmark

Mobilt kæmpebatteri med lynopladning

Volvo har afsløret et interessant energilagringssystem, der er designet til at opfylde forskellige opladningsbehov, hvor som helst og når som helst – selv når elnettet ikke er tilgængeligt.

Volvos mobile batteri, som hedder PU500, kan lagre op til 540 kWh energi. Ifølge den svenske virksomhed er det mere end nok til at forsyne hjem, fabrikker og endda byggepladser.

Med den kapacitet kan PU500 oplade 20 elbiler eller tre el-lastbiler eller endda entreprenørmaskiner.

Batteriet, der har indbygget CCS-stik, kan lynlade elbiler og andre el-køretøjer med en maksimal ladeeffekt på op til 240 kW. Det betyder, at batteriet kan oplade en elbil på under 20 minutter og en el-lastbil på 1,5 time.

Volvo PU500 mobil opladningsenhed.

Volvo PU500 er designet til nemt at kunne flyttes rundt i en lastbil og er IP54-certificeret. På den måde kan den nemt installeres overalt, og når den først er placeret, kan den begynde at levere strøm, selv om den er placeret i fjerntliggende områder.

Der er flere fordele ved et batteri som dette. Det vil blandt andet kunne bruges på ladestationer til elbiler, hvor det kan aflaste elnettet. Men det kan også gøre overgangen til elektrificerede arbejdsmaskiner lettere, da disse let kan få tilført strøm i løbet af dagen.

Se også: Sammenlign og tjek priser på SUV’er

Perspektivering

Markedet for opladning af elbil i hjemmet er uoverskueligt for de fleste danskere. Vil du komme godt i gang med opladning af elbil hjemme, har vi lavet en stor og grundig guide til dig.

Se vores guide til opladning af elbil med ladeboks i hjemmet.

Se også: Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027

Vi anbefaler:
Priser og bedømmelser på de mest populære elbiler
Test og anmeldelser af elbiler
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den