Toyota afslører dansk pris på bybilen Urban Cruiser

Toyota er klar med danske priser på den nye elbil, Urban Cruiser. Med en pris fra 234.990 kr. placerer den sig i feltet omkring andre billige, kompakte SUV’er.

Toyota afslører dansk pris på bybilen Urban Cruiser

Efter mange måneders venten har Toyota offentliggjort, at den kompakte elektriske SUV i bybilklassen, Urban Cruiser, får en dansk pris, der starter ved 234.990 kr. Det er tæt på de 230.000 kr., som vi tidligere forventede.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Toyota Urban Cruiser

Toyota Urban Cruiser kommer i tre varianter

Basismodellen byder på en motor med forhjulstræk, der yder 106 kW (144 hk), og et 49 kWh LFP-batteri med en WLTP-rækkevidde på cirka 300 km. Du får også 18 tommer alufælge, LED-lygter, en 10,25 tommer førerskærm, en 10,1 tommer infotainmentskærm, adaptiv fartpilot, nøglefri betjening, manuel batteriforvarmning, klimaanlæg, varmepumpe, bakkamera og flere sikkerhedssystemer.

Toyota forventer, at flest vil vælge den mellemste udgave, som har en elmotor foran med en ydeevne på 128 kW (174 hk) og et 61 kWh LFP-batteri med en forventet rækkevidde på cirka 400 km. Den koster fra 249.990 kr. I denne variant får du også sædevarme foran, varme i rattet, varme ved viskerbladene og varme i sidespejlene.

Sidste variant koster fra 269.990 kr. og tilføjer firehjulstræk og en lidt højere ydeevne på 135 kW (184 hk).

Toyota Urban Cruiser samles på Suzukis fabrik i Gujarat i Indien. Årsagen er, at Urban Cruiser er en Suzuki eVitara i forklædning.

Alle udgaver af Toyota Urban Cruiser kommer med varmepumpe, bagsæder der kan længdeforskydes, 10 års eller 1.000.000 km garanti for mindst 70 procents kapacitet på batteriet og en fabriksgaranti på 3 år/100.000 kilometer, alt efter hvad der kommer først.

Toyota forventer, at Urban Cruiser kan bestilles hos forhandlere over hele landet i de kommende uger og lander efter planen i Danmark til efteråret.

Se også: Alle elbiler fra Toyota

Gode alternativer til Toyota Urban Cruiser

Med en pris på 234.990 kr. for Toyota Urban Cruiser positionerer den sig som en billig kompakt SUV, men rækkevidden bliver dens store udfordring.

Den skal konkurrere med elbiler som Volvo EX30Skoda Elroq og Kia EV3, der alle klarer sig utroligt godt i test, og hvor de to sidstnævnte byder på mere plads.

Der er også et væsentligt billigere alternativ i BYD Atto 2, som kører en tand længere, og som koster 24.995 kr. mindre end Toyota Urban Cruiser. Det skal dog hertil siges, at rækkevidden på de 300 km i Urban Cruiser ikke er det endelige tal fra Toyota.

Umiddelbart står Toyota Urban Cruiser altså ikke til at blive en prisbasker, som de andre bilproducenter skal frygte, for som vi også berettede om i vores første indtryk af elbilen, kan materialekvaliteten i bilen ikke umiddelbart matche andre biler i prisklassen.

Vi bliver dog meget klogere på Urban Cruiser, når vi får den til test.

Vi anbefaler:
Stor guide til opladning af elbil hjemme
Se garantien på alle elbiler i Danmark
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Vores guide til bedste ladeboks til elbiler