Danmark runder nu 400.000 elbiler

Der kører nu 400.000 elbiler rundt på de danske veje, hvilket er mere end forventet. Derfor opjusterer regeringen nu forventningerne.

Danmark runder nu 400.000 elbiler

Med 400.000 elbiler på vejene har regeringen har netop opjusteret sin prognose for antallet af elbiler i Danmark.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Om tre år er der 1 mio. elbiler i Danmark

Den nye vurdering forudser, at der vil køre 1 million elbiler på de danske veje i 2028 og hele 1,4 millioner i 2030. 68 % af nyindregistrede biler i Danmark i 2024 var elbiler. Dette tal forventes at stige til 80 % i 2025 og til 90 % i 2030.

Det sker samme dag, som elbil nummer 400.000 blev registreret. Branchen er enig i optimismen – Mobility Denmark mener endda, at tallet kan nå op på 1,6 millioner i 2030. Der er i dag 2,8 mio. biler i Danmark.

Flere og flere producenter skruer ned for satsningen på benzin- og dieselbiler i Danmark simpelthen fordi, at danskerne vil have elbil.

Der skal dog fortsat være incitamenter i form af afgiftsfritagelser på elbiler, hvis denne udvikling skal fortsætte. Erfaringerne fra både Tyskland og Sverige har tydeligt vist, at elbilsalget hurtigt kan styrtdykke, hvis incitamenterne fjernes.

Forbrugerne lægger stor vægt på lang garanti, når de overvejer at skifte til elbil. Det skyldes især usikkerhed omkring batteriets holdbarhed og de generelle vedligeholdelsesomkostninger. En lang garanti giver tryghed, styrker tilliden til bilens kvalitet og kan øge gensalgsværdien. Det har fået flere bilmærker til at tilbyde længere garanti på deres elbilmodeller.

Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark

Billigere elbiler kan sætte skub i salget

Der er siden oktober 2024 blevet indregistreret hele 100.000 elbiler i Danmark, og hvis elbilerne fortsat bliver billigere, kan det få stor betydning for udviklingen af bilbestanden i Danmark.

Lavere priser på elbiler vil gøre dem mere tilgængelige for flere befolkningsgrupper og øge tempoet i udskiftningen af benzin- og dieselbiler. Det kan samtidig hjælpe Danmark med at nå sine klimamål.

I løbet af 2025 forventes priserne på elbiler nærme sig de 150.000 kr.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Perspektivering

Hvilke elbilmærker er mest populære blandt danskerne? Hvilke biltyper er de mest populære? Hvor i landet finder man flest ladestandere?

Er du interesseret i, at vide mere om elbilbranchen i Danmark, får du det hele serveret i vores statistik og salgstal for elbiler i Danmark.

Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den