Galt eller genialt? Børn kan nu bruge AI-chatbotten Gemini
Børn kan snart bruge AI-chatbotten Gemini til blandt andet lektiehjælp og oplæsning af historier, så længe de bruger en forældrestyret Google-konto.
Google lover, at børns data ikke bruges til at træne AI-chatbotten, men advarer i en e-mail til forældre om, at Gemini kan fejle, og at børn ”kan støde på indhold, som du ikke ønsker, at de skal se”.
I e-mailen opfordrer Google også forældre til at tale med deres børn om kunstig intelligens, og at de ikke bør dele personfølsomme oplysninger med AI-chatbotten.
Forældre får besked, første gang et barn tilgår Gemini, og forældre kan til enhver tid slå adgangen fra.
Se også: Google Gemini kan snart blive integreret i iPhone
AI-chatbots i børnehøjde – men er vi klar til det?
At børn nu har nem adgang til en AI-chatbot med forældres accept giver børn og unge har både fordele og ulemper.
Børns adgang til Gemini giver nye nye muligheder for læring, leg og sprogudvikling. Adgangen kan for eksempel bruges til lektiehjælp, oplæsning eller at stille spørgsmål – og dermed gøre viden mere tilgængelig.
Men adgangen er bestemt ikke uden ulemper. Det helt store problem er, at AI-chatbots kan give forkerte eller misvisende svar, som børn ikke har forudsætningerne til at kunne faktatjekke eller vurdere kritisk.
Selvom Google fremhæver, at børns brug af AI-chatbotten ikke bruges til at træne AI-modeller, kan børn stadig dele personfølsomme oplysninger uden at forstå konsekvenserne af det. Det kan påvirke børns forståelse af, hvad der er sandt og falsk.
Adgangen til AI-chatbots hos børn stiller øgede krav om digital dannelse, aktiv involvering af forældrene og etiske rammer. Ellers risikerer vi, at de internationale techgiganters profitsøgende løsninger kommer til at præge børns udvikling og verdensbillede.
Se også: ChatGPT kan huske alt, hvad du har fortalt AI-chatbotten
Perspektivering
Gemini er en af de mest populære AI-chatbots på markedet, men der findes mange andre gode alternativer. Se de bedste AI-chatbots i Danmark.