Kina dominerer markedet for elbilbatterier
En ny rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) viser, at verdens forsyning af kritiske mineraler fortsat er stærkt koncentreret hos få aktører, der befinder sig i Kina.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Øget koncentration trods politisk fokus
Der er gjort meget lidt fremskridt i diversificeringen af forsyningskæderne siden 2020, slår rapporten “Global Critical Minerals Outlook 2025” fast.
Tværtimod er raffineringen af vigtige batterimetaller som kobolt, grafit og nikkel blevet endnu mere koncentreret – især i hænderne på Kina og Indonesien. De tre største leverandører sidder nu på 86 % af markedet for raffinerede mineraler, op fra 82 % i 2020.
Kina står alene for størstedelen af væksten i batterigenvinding og kontrollerer nu størstedelen af raffineringen af 19 ud af 20 strategisk vigtige energimineraler. Landet sidder på ca. 70 % af den globale markedsandel, og 15 af disse mineraler er mere prisvolatile end olie.

Bliver ikke bedre med nye batteriteknologier
Vestlige bilproducenter har kastet sig over nye batteriteknologier, der ikke benytter færre råmaterialer som lithium, nikkel og kobolt, men heller ikke her slipper man for den kinesiske dominans.
IEA peger på, at nye batteriteknologier som LFP, natriumion og manganbaserede batterier ændrer materialebehovet, men ikke nødvendigvis reducerer forsyningsrisikoen.
Kina kontrollerer her 75 % af produktionen af renset fosforsyre og 95 % af højrenhedsmangansulfat, som er centrale for disse teknologier.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Kinas dominans i produktionen af elbilbatterier skaber en række udfordringer. Den høje afhængighed af ét land gør den globale bilindustri sårbar over for geopolitiske spændinger, handelsrestriktioner og forsyningsforstyrrelser.
Samtidig kan Kina påvirke priser og adgang til vigtige råmaterialer, hvilket hæmmer konkurrence og innovation uden for landets grænser.
Derudover rejser forskelle i miljøstandarder og arbejdsforhold bekymringer om bæredygtighed og etik i forsyningskæden.
Se også: Fordele og ulemper ved LFP-elbilbatterier
Perspektivering
Hvilke forskellige typer batterier findes der til elbiler og hvilke er på vej? Og hvad er forskellen på dem? Her kan du læse om fordele og ulemper ved batterityper til elbiler.
Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark
Vi anbefaler:
Kør elbil uden bekymringer med Hyundai Ioniq privatleasing
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Test og anmeldelser af nyeste elbiler