Søvnapnø-funktion på Galaxy Watch nu tilgængelig i Danmark
Samsung har annonceret, at deres søvnapnø-funktion, som findes i Galaxy Watch-serien via Samsung Health Monitor-appen, nu officielt er tilgængelig i Danmark.
Funktionen rulles samtidig ud i 34 europæiske lande samt Australien og Singapore – og bringer det samlede antal markeder op på 70.
Søvnapnø-funktion netop godkendt i EU med CE-mærkning
Funktionen blev for nylig godkendt i EU med CE-mærkning, hvilket betyder, at den opfylder alle europæiske krav til sundhed, sikkerhed og miljø.
Det er en vigtig milepæl, som også styrker Samsungs position som en vigtig aktør inden for søvnteknologi.
Funktionen er tilgængelig på Galaxy Watch4-serien og nyere modeller, der kører Wear OS 5.0 eller nyere, og skal parres med en Galaxy-smartphone, der kører Android 12.0 eller nyere.
Se også: Derfor er teknologi vigtig for din sundhed
Skal hjælpe til hurtigere behandling af søvnapnø
Søvnapnø er en udbredt, men ofte udiagnosticeret søvnforstyrrelse, der kan føre til alvorlige helbredsproblemer som forhøjet blodtryk og hjerteproblemer.
Med denne funktion kan brugere i Danmark nu overvåge symptomer derhjemme, opdage søvnrelaterede problemer tidligere og tage de første skridt mod behandling.
Se også: Hvilke smartphone-producenter laver smartwatch?
Perspektivering
Kun de færreste smartwatches kan registrere, om man lider af søvnapnø, i hvert fald hvis de skal være CE-godkendte.
Samsung og Apple er de to eneste mobilproducenter, der har smartwatches med funktionen og du kan finde en oversigt til de bedste af deres ure i vores guide Top 5 bedste smartwatch.
Se også: Nyheder om smartwatch og sundhed