Volvos nye super-elbil lider under fejl
Den nye Volvo EX90 er et imponerende stykke ingeniørkunst med helt ny teknologi ombord – men den er samtidig blevet en hovedpine, for mange af de nye ejere – og nok også for bilmærket selv.
Se også: Sammenlign priser og specifikationer på elbiler
Volvos nye elektriske topmodel, EX90, skulle være et teknologisk gennembrud og et symbol på skandinavisk ingeniørkunst i elbilsæraen. Men i stedet melder flere ejere om alvorlige softwareproblemer, der spænder ben for både funktionalitet og sikkerhed.
Blandt de mest udbredte fejl er nedbrud af infotainmentsystemet, svigt i app- og nøgleadgang samt pludselige driftsstop under kørsel. I enkelte tilfælde har bilerne været uanvendelige i ugevis, og bekymringer om pålideligheden vokser.
Bilen, som skulle markere en ny æra for Volvo, risikerer i stedet at blive et varsel om, hvor kompleks og sårbar moderne bilteknologi kan være.
Se også: Alle elbiler fra Volvo i Danmark
Hvilke problemer oplever ejerne med Volvo EX90?
Flere ejere af Volvo EX90 har rapporteret en række alvorlige softwareproblemer, der påvirker både hverdag og sikkerhed.
Det er problemer som, at infotainmentskærmen fryser, viser sort billede eller genstarter uden varsel, mens bilens klimaanlæg i visse tilfælde har været låst på maks. varme eller kulde i dagevis.
Digitale nøglefunktioner og Volvo-appen svigter ofte, hvilket har efterladt ejere ude af stand til at låse eller starte bilen. Enkelte har oplevet pludselige motortab under kørsel, ledsaget af fejlmeddelelser om systemkommunikation og nedsat motorydelse.
Andre klager over, at bilens personlige indstillinger forsvinder, og at advarselsikoner som skildpadde-symboler dukker op uden forklaring.
I vores egen test oplevede vi, at fartpilot pludselig ikke kunne aktiveres. Efter et “genstart” af bil eller infotainmentsystem virkede det igen.

For mange brugere skaber fejlene stor frustration – ikke mindst fordi bilen er markedsført som Volvos mest avancerede og sikre nogensinde.
Problemerne er så slemme, at en ejer har lavet en dedikeret hjemmeside (hjemmesiden er nede i skrivende øjeblik) om de mange problemer, som han oplever med sin Volvo EX90. Hjemmesiden er lavet af den canadiske Volvo-fan og ejer, Vicken Kanadjian.
Volvo har tidligere sagt, at EX90 danner grundlaget for deres kommende elbiler – så må vi håbe, at de får styr på softwaren inden da. Den næste elbil fra Volvo bliver Volvo EX60.
Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark
Perspektivering
SUV’en er danskernes absolut foretrukne biltype, men et enormt udvalg gør det svært at vælge den rigtige. Hvilken SUV er den bedste på komfort, plads, sikkerhed og underholdning for famlien?
Her kan du se de bedste SUV’er og alternativer i alle prisklasser.
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Test og bedømmelser på alle nye elbiler
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den