Stort fald i salget af Tesla Model Y i flere EU-lande

Den var den mest solgte elbil sidste år, men i år er salget af elbiler fra Tesla styrtdykket og er i juli ude af top 10 i flere lande.

Stort fald i salget af Tesla Model Y i flere EU-lande

Salget af Tesla Model Y, der blev sidste års mest solgte elbil, styrtdykket i flere lande i Europa. I Tyskland, Sverige, Finland og Danmark har Tesla ikke en bil i top 10 i juli.

Se også: Alle elbiler fra Tesla i Danmark

Tesla møder fortsat modstand i Europa

Flere faktorer har i år svækket Teslas popularitet i Europa. Konkurrencen fra billigere elbilmodeller og stærke europæiske mærker er øget, samtidig med at lysten til at købe amerikanske produkter er dalet. Hertil kommer, at Elon Musks kontroversielle udmeldinger og politiske engagement for nogle forbrugere har gjort Tesla mindre attraktiv.

Håbet hos Tesla var sandsynligvis, at salget ville vende, når leveringerne af de billigere basismodeller af den nye Model Y, men det ser ikke længere ud til at være tilfældet.

I Tyskland, Sverige, Finland og Danmark ser man nemlig i juli ikke en eneste elbil fra Tesla i top 10. I Tyskland finder man først Model Y på en 25. plads med 637 solgte, ifølge tyske Auto Zeitung.

Derimod er toplister domineret af elbiler fra Volkswagen Group, heriblandt Volkswagen ID.3, Skoda Elroq, Volvo EX30 og Skoda Enyaq.

Derimod er Model Y i Norge stadig et meget populært valg, hvor den indtager førstepladsen med 715 solgte biler, foran Skoda Enyaq.

Se også: De absolut bedste elbiler af typen SUV

Kommer Tesla tilbage i top 10? Det er meget muligt, men vores vurdering er, at den Tesla’er ikke kommer til at toppe salgslisterne i mange måneder frem – der er simpelthen for mange billigere og bedre alternativer.

Alternativer til Tesla Model Y

Er i også på jagt efter i elbil på størrelse med Model Y og i nogenlunde samme prisklasse, men helst ikke vil købe en Tesla? Model Y er uden tvivl en god elbil, men der er i dag mange gode alternativer, som faktisk klarer sig endnu bedre i test.

Her kan du se de bedste alternativer til Tesla Model Y.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Elbiler der kommer i 2025, 2026 og 2027
De billigste elbiler i Danmark